Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Med den mørke vintertid over os og stadig kortere dage er det vigtigt at være opmærksom på øjentræthed, ryg- og nakkesmerter hos dem, der har lange arbejdsdage foran computeren. MMD, firmaet bag Philips’ monitors, lancerer nu en 23-tommers version af lcd-monitoren Philips ErgoSensor med ips-teknologi, som giver en skarp og klar skærmoplevelse, lige meget hvor grå dagen udenfor er. Den nye ips-teknologi sikrer 180-graders betragtningsvinkel uden at give afkald på farvedynamik og skarphed.
ErgoSensor-monitoren er skabt til at give brugeren maksimal komfort. Ved hjælp af monitorens fod, Philips Smart ErgoBase, kan den højdeindstilles, drejes, tiltes og roteres efter brugerens behov. Eksempelvis kan man sænke skærmen næsten helt ned til skrivebordspladen, hvilket er optimalt for brugere med briller, der har læsefelt, flerstyrke- eller progressive glas.
ErgoSensor aflæser brugerens sidestilling og holdning foran skærmen. Den registrerer vinklen på brugerens hoved og nakke, afstanden fra brugerens øjne til skærmen, og den giver gode råd til, hvordan man kan sidde korrekt foran computerskærmen. ErgoSensor måler også, hvor længe man har været aktiv foran skærmen, og minder brugeren om at tage pauser.
Philips 231P4QRYES med ErgoSensor kommer til salg i de danske butikker i november til en vejledende pris på 1.860 kroner plus moms.