Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det har været lidt af en tålmodighedsprøve at få Chromebooks til Danmark. Snart fem år er der gået, siden Google præsenterede Chrome OS styresystemet, og mere end tre år er det nu, siden de første Chromebooks blev sluppet fri på det amerikanske marked. Først nu begynder
Chromebooks så at dukke op her i landet. Tekniske vanskeligheder (navnlig manglende understøttelse af Java) samt et tøvende marked har bremset udbredelsen, men nu er de store pc-producenter klar til at lade danskerne få en smag af Googles webbaserede pc-univers. Faktisk vælter det frem med Chromebooks i øjeblikket, så tiden må være inde til at se lidt nærmere på, hvad de billige Google-bærbare dur til.
Overgiv dig til skyen
Meget af det vi foretager os med computeren, foregår efterhånden via nettet. Mange af pc'ens oprindelige funktioner er flyttet til fjerne servere, som klarer det drøje arbejde. Det gælder eksempelvis mail, fillagring, video, musik og meget andet.
Alt det kan i dag klares via webbaserede tjenester, der blot med et simpelt login giver adgang til et væld af indhold uden at gøre krav på hverken intern lagerplads eller nævneværdig computerkraft.
Google har været i front for udviklingen af disse webtjenester, og med Chrome OS-systemet kan man på sin vis sige, at software-giganten tager den logiske konsekvens af dette.
Styresystemet udgør et komplet pc-koncept, designet til næsten udelukkende at arbejde via nettet og udnytte webbaserede tjenester.
Chrome OS er således bygget op omkring velkendte Google-tjenester som Gmail, Google Docs, Google Drev, YouTube og ikke mindst Chrome-browseren, der er centrum for det hele. Alt hvad det kræver at få adgang til dit private Google-univers er blot at logge ind med dit password.
Udover Googles egne tjenester er der også adgang til et væld af tredjeparts-apps – eksempelvis onlineversioner af Office-programmer.
Dermed har du god mulighed for både at være produktiv og at nyde spil og underholdning. Langt det meste afvikles i skyen, og derfor er man helt afhængig af netadgang.
Havde de tre bærbare her i testen været Windows-pc'er, havde man kun haft hån til- overs for de skrabede specifikationer. Processoren i både HP's og Toshibas maskine er en tokernet Intel Celeron 2955U på 1,4 GHz, mens der i Asus' maskine sidder en en Intel Celeron N2830, ligeledes med to kerner og med en clockfrekvens på 2,16 GHz. Toshibas Chromebook har 2 GB ram og 16 GB ssd-harddisk. De to andre har 4 GB ram og 32 GB ssd.
Generelt er ydelsen tilfredsstillende hos alle tre og på trods af de beskedne specifikationer, er der rigeligt med hestekræfter til, at man får en smidig brugeroplevelse. Opstartstiderne er væsentligt kortere, end vi er vant til på Windows-computere. Dog er Asus' maskine en smule sløvere til at starte op end de to konkurrenter.
På nettet er de mere eller mindre lige hurtige. HP har dog det lille handikap, at den er uden 802.11ac-understøttelse, og derfor kan den ikke fuldt ud udnytte hastigheden i de nyeste routere.
Hvad der derimod er mere kritisk er, at ingen af de tre maskiner som standard har indgang til simkort, sådan at man har mulighed for at koble sig på det mobile bredbånd. Det giver ellers overordentlig god mening, når nu de er så afhængige af webadgang. HP-maskinen fås dog i en version med 4G.
Da de interne komponenter ikke skal knokle så voldsomt, holder Chromebooks generelt en ret god batterilevetid. Det gælder også for de tre testdeltagere. Asus er dog mere udholdende end de andre. Den kører op til et par dage, før den skal en tur i opladeren. Toshiba er den, der hurtigst kræver strøm.
Forskel i skærmkvaliteten
Skærmstørrelsen er det, der adskiller de tre bærbare mest fra hinanden. Vi er bredt dækket ind her med modeller, der spænder fra den lille 11,6" Asus, til den mellemstore Toshiba på 13,3" og op til den 14" store HP-maskine.
For mange vil det nok være denne faktor, der afgør valget. Der er nemlig stor forskel på at have en 11"- og en 14"-bærbar med på farten. For os giver en Chromebook umiddelbart mest mening i det lille 11"-format, da den primært har sin berettigelse som en let maskine, der skal være nem at have med på arbejde, i skole og lignende. Det er dog helt op til de individuelle behov, hvilken størrelse der vil være den rigtige.
Skærmkvaliteten er umiddelbart identisk for de tre computere. Opløsningen er HD (1366 x 768 pixel), og alle er af LED-typen. Alligevel fremstår Asus lige en tand mere konstrastrig og farvestærk. Samtidig er den en smule skarpere, da det mindre skærmformat giver flere pixel pr. tomme.
Skærmbilledet hos HP og Toshiba ligner til forveksling hinanden og er som sådan helt udmærket, når man tager prisen på de to bærbare i betragtning. For alle tre gælder dog, at skærmkvaliteten langt fra er af samme klasse, som man ser på mange Windows-pc'er. Betragtningsvinklerner er eksempelvis ret ringe. Du skal tippe skærmen meget lidt på skrå, før billedet begynder at udviskes og farverne forsvinder.
Byggekvaliteten er i den billige ende for alle tre modeller. Der er anvendt væsentlig mere plastik end aluminium. Ikke desto mindre fremstår de alle tre ganske indbydende og føles relativt solide. Asus' maskine er dog lidt mere gennemarbejdet i detaljerne og giver et mere tjekket indtryk end især HP, der føles unødig stor og kluntet; ikke kun på grund af skærmstørrelsen, men også fordi der er meget spildplads både rundt om skærmen og omkring tastaturet.
Tastaturtypen er den samme over hele linjen. Alle tre er forsynet med den Apple-inspirerede slags, der har fuldt mellemrum mellem tasterne. Kvaliteten er dog ikke helt ens. HP's tastaur føles lidt for billigt – nærmest lidt legetøjsagtigt – med ret løse taster. De andre to er bedre at skrive på og indgyder en mere pålidelig fornemmelse. Asus tager prisen for bedste touchpad. Selvom den er mindre end de to andre, er den mere præcis og knap så vakkelvorn.
Tilslutningsmulighederne er ikke overdådige. I dem alle tre er der USB – både 2.0 og 3.0 – HDMI, udgang til hovedtelefoner, kortlæser og Bluetooth 4.0. Desuden er der indbygget HD-webcam, så du kan videochatte.
Kommer langt med lidt
Er du klar til at overgive dig helt til skyen og leve med de begrænsninger, det kan give, så er der ikke nogen grund til ikke at vælge en Chromebook. Konceptet er gennemført, og Chromebooks har på flere punkter fordele, der gør dem til et spændende alternativ til Windows-pc'erne. Ikke mindst prisen er med til at gøre dem attraktive. Men du kan ikke forvente samme kvalitet som med en Windows-bærbar til den dobbelte pris.
Markedets Chromebooks er i den helt skrabede ende. Det fornemmes især på skærmkvalitet og konstruktion. Det kunne være interessant at se Chomebooks af en kvalitet der kan matche de gode Windows-bærbare.
Heldigvis beviser de tre maskiner i testen, at man kommer ret langt med med meget lidt, når det gælder Chromebooks. Ydelsesmæssigt skuffer ingen af dem og grundlæggende leverer de en fin oplevelse.
Asus ender dog som testvinder, da den samlet set er den mest gennemførte af de tre. På trods af den lave pris og de beskedne specifikationer føler man ikke de store mangler.
Både Toshiba og HP er dog glimrende alternativer, hvis man ønsker en større skærm, omend HP er en smule kluntet og en anelse mere billig i konstruktionen end de andre to.