Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det vrimler med muligheder, som giver adgang til et væld af musik via din mobiltelefon eller computer. Alverdens albums befinder sig blot et klik væk.
For den mere traditionsbundne musikbruger kan det dog være svært helt at opgive ejerfornemmelsen, der knytter sig til de mange hyldemeter plader hjemme i stuen og hengive sig fuldstændigt til den internetbaserede musik, der godt nok giver et stort udvalg, men også er pist væk igen, så snart man klikker på stop-knappen.
Er man villig til at give det et forsøg, venter der imidlertid interessante muligheder derude. Wimp er en af de nyeste. Det er teleudbyderen Telenors satsning på området, og deres forsøg på at udfordre TDC Play og gratis tjenester som Grooveshark og det populære Spotify, som ikke er officielt tilgængeligt i Danmark endnu.
Stor frihed
Den ubetingede fordel ved en tjeneste som Wimp er, at du ikke er bundet til fysisk hardware som cd’er, plader, kassettebånd og de afspillere der hører til – ikke engang en harddisk med mp3-filer. Du skal blot have en internetforbindelse, en mobiltelefon eller computer samt et sæt hørebøffer, så har du et større musikbibliotek ved hånden, end du nogensinde vil kunne drømme om selv at stable på benene.
Hvor meget musik der præcis gemmer sig i Wimp er ikke til at sige. Telenor skriver 6 millioner numre, men det tal forøges dagligt med en anseelig mængde nyt stof.
I vores rundtur igennem tjenesten fandt vi ikke alt hvad vi søgte, men det var tæt på. Udbudet var tilfredsstillende hvad enten vi søgte på mainstream pop og rock, svensk syrerock, elektronisk musik fra 70'erne eller obskure jazzplader. I den nederste del af den musikalske fødekæde, var der dog nogle huller, som det ville klæde Wimp at få fyldt ud.
Fortræffelig navigation
Navigationen i programmet foregik mere end upåklageligt. Når man har med sådan en musiksamling at gøre, kunne man frygte, at den ville være uoverskuelig at finde rundt i.
En søgning på et navn eller en titel giver da også mange resultater, men man bliver hurtig sporet ind på den rette kunstner eller plade og præsenteret for et overblik over alt hvad der findes af tilgængeligt materiale.
Et næsten endnu større plus er de indbyggede guides og lister, som får dig ud i afkroge af musikken, som du måske normalt ikke ville afsøge. I toppen af navigationsvinduet har du faner, hvor du kan klikke rundt imellem genrer og se det hotteste indenfor hver enkelt og ude i siden kan du se nyheder, anbefalinger, albumlister, og genrelister.
Det giver god mulighed for at opdage ny musik, hvad enten vi taler om hårmetal fra firserne, grupper fra det legendariske pladeselskab 4AD eller Roskilde aktuelle bands. Det er selvfølgelig en blandet landhandel, men Wimp skal have ros for ikke blot al lefle for laveste fællesnævner og fokusere på det der er allermest populært.
Efterhånden som du finder frem til den musik du kan lide, kan du lave playlister, så du har musikken klar igen, så snart du åbner programmet. Du kan lave så mange du vil og tilføjer nemt musikken med drag- and-drop. Klikker du på stjernen ud for et album lander det i dine favoritter og kategoriseres under kunstnernavn.
Acceptabel lydkvalitet
Men hvad så med lydkvaliteten? Det er jo fint nok, at man har alverdens musik lige ved hånden, men hvad skal man bruge den til, hvis det lyder som om den bliver spillet igennem en dyne?
Og det gør det desværre til en vis grad. I hvert fald hvis man vælger den indstilling der hedder "normal" (som foruroligende nok er 96kbps – hvis det betragtes som normal musikkvalitet i dag, står det skidt til).
Med mindre du lytter til musikken over din mobiltelefon, hvor båndbredden ikke tillader mere, kan det dog heldigvis ændres under ”indstillinger” til ”høj kvalitet”. Hvilken kvalitet det så præcis betegner, er der ingen oplysninger om, men den er i hvert fald mærkbart bedre, og faktisk acceptabel i de fleste situationer.
På sigt skal det være muligt at købe musikken på mp3-fil, som angiveligt bliver i 320kbps, hvis det skal give mening.
Det kan du imidlertid også gøre så mange andre steder. Med mindre priserne bliver afsindigt billige, vil hovedattraktionen således stadig være streaming-funktionen.
Den må til gengæld siges at fungere utroligt godt, og er bestemt en værdig, hvis ikke overlegen, konkurrent til TDC Play og sandsynligvis også Spotify, som dog endnu ikke udgør den store trussel på det danske marked.
Ligesom med TDC Play skal du dog være abonnent hos teleselskabet for at gøre brug af tjenesten. Prisen afhænger af om du har enkelt abonnement eller dobbelt abonnement. Har du dobbelt abonnement koster den 49 kroner om måneden, har du enkelt abonnement koster den 99 kroner.