Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Enkelt screenshotprogram med muligheder

Tag screenshot direkte til brug i Word med mere.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Greenshot er et open source-program til at tage screen-shots med. Programmet er frigivet under GPL-licens. Det fungerer under Windows XP til og med Windows 8.1 og lægger sig i Windows’ meddelelsesområde i proceslinjen, når det startes.

Herfra kan man starte programmet, der kan tage et billede af et område, et programvindue eller hele skærmen. Greenshot kan også tage
et screenshot ud fra en liste over åbne programmer, en aktiv webside i en browser eller et åbent dokument.

Det er muligt at tilføje pile, tekst med mere samt at markere elementer i ens screenshot. Det er også muligt at tage et screenshot og vælge, at Microsoft Word automatisk åbnes, hvorefter screenshottet isættes heri for redigering.

Greenshot indeholder flere plugins, der gør det muligt at uploade screenshots til Picasa, Flickr med mere.