Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Energieffektiv

Endnu en processor med grønne papirer, men hvordan yder Intel Core i7 2600S?.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nok en dag, nok en Sandy Bridge-cpu og nok et forvirrende suffiks. Denne gang gælder det Intel Core i7 2600S.

Du har sikkert hørt om Core i7 2600K – den ulåste overclocking-dæmon, der var en del af den oprindelige Sandy Bridge-lancering – men Core i7 2600S er ikke så velkendt.

Det er ingen hemmelighed, at hvis en andengenerations-Core-cpu ikke har et K for enden af modelnummeret, er der næppe håb om seriøs overclocking. Hvad står så S for, og betyder det, at der er slukket for endnu flere funktioner?

Faktisk ikke. S-modellen står for strømbesparende enheder. I stedet for en tdp på 95 W for standardudgaven af 2600, har S-udgaven en tdp på 65 W.
Bortset fra det lave strømforbrug beholder Intel Core i7 2600S alle de kendte funktioner fra 2600-familien: fire kerner, otte threads og 8MB Smart Cache.

Men som alle S-klasse-chipsene er den clocket langsommere end resten af familien. Når det gælder Core i7 2600S, betyder det, at den kører ved 2,8GHz i sammenligning med de 3,4GHz (3,8GHz med Turbo) som gælder for i7 2600 og i7 2600K.

Intel har også tilføjet nye teknologier som AVE (Advanced Vector Extensions) for at øge produktiviteten og Quick Sync Video for at sikre, at eventuelle videokodningsopgaver går direkte til gpu’en, så cpu kan koncentrere sig om de opgaver, brugeren vil have den til at løse.

Selvom Processor Graphics kæmpede sig igennem vores spiltest, er de stadig langt bedre end tidligere generationer, navnlig inden for området videokodning med kombinationen af transcode-engine og Quick Sync Video. Igen trækker manglen på overclocking-potentiale ned ved en ellers vældig god cpu. Det, den også mangler, er den hurtigere HD 3000-grafikkerne, som Intel åbenbart kun finder egnet til de to chips i K-serien.

Til 2.000 kroner er den lidt for dyr til en strømbesparende mediecentermaskine, og specifikationerne er afgjort sat for højt. Men hvis man vil have en strømbesparende arbejdsstation, er den værd at overveje.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs de øvrige test her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]