| Professional Presenter R800 Producent: Logitech Vejledende pris: 460 kroner Alt om DATA siger:»En smart lille præsentatør, der har masser af spændende funktioner, og som er let at bruge« |
| ||||||||
Det er ikke så ofte at vi her på redaktionen kigger på de små dimser, som foredragsholdere bruger, når de skal have PowerPoint til at skifte sider under en præsentation.
Læs også
Men Logitech har udviklet en ny af disse dimser, skal vi kalde den for en præsentatør, som de selv kalder for Professional Presenter R800, og vi kunne ikke rigtig lade være med at kigge på den.
Ligger godt i hånden
Udformningen er naturligvis vigtig for sådan en dims, og her har Logitech da også ramt rigtigt. Den ligger utrolig godt i hånden, den er udstyret med en skridsikker overflade, så man ikke går og taber den, og der medfølger en smart lille taste til den.
Presenter installeres ved blot at tilslutte den medfølgende usb-enhed til din computer, og få sekunder senere er du klar til at bruge den til din præsentation.
På forsiden er der fem knapper og et display, den venstre siden prydes af tænd/sluk knappen, mens venstre side har de to timerknapper og usb-enheden kan glide op i basen.
Læs også
På displayet kan du se tiden, hvis du bruger den indbyggede timer, og du kan se, om du er tæt nok på computeren til at du kan bruge enheden til at betjene PowerPoint med.
Det eneste du skal gøre på din computer er, at tænde for PowerPoint med den rigtige præsentation. Fra Presenter kan du så starte slide show, du kan bladre frem og tilbage i dine slides, du kan gøre skærmen sort, hvis det er påkrævet, og du kan tænde for den laser-pegepind der er indbygget.
Der hvor genialiteten for alvor kommer ind, er timerfunktionen. Hvis du som taler ved, at du kun har 10 minutter til din præsentation, så kan du aktivere timeren, indstille den på 10 minutter, og så har du hele tiden muligheden for at se, hvor meget tid der er tilbage, blot ved at kaste et blik på displayet på Presenter.
Endnu mere smart er det, at når der er 5, 2 og 0 minutter tilbage af tiden, så vibrerer Presenter i hånden på dig, så du på den måde bliver mindet om tiden, også selvom du ikke selv er opmærksom på den.

Alt om DATA siger: