Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

En strålende lille streamingboks ... i teorien

Streng taget burde NZXT’s Doko falde ved den første forhindring. Den er ikke en selvstændig computerenhed. Den er blot en dum mirroringboks. Hvis man kobler den fra værts-pc’en, falder den død om. Men vent lige lidt ...

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vores primære fokus er gamestreaming, og det løfter Doko op fra dummernikstatus til noget mere interessant. Her er en boks, der lover at fjerne alle kompatibilitetsproblemer. Med Doko spiller det ingen rolle, hvilket grafikkort man har. Hvis det virker på en værts-pc, virker det også på Doko. Punktum.

Lyder det herligt? Det bliver bedre endnu. Doko er billig. Ikke afsindig billig som Raspberry Pi. Men afgjort inden for rækkevidde for næsten alle, der er interesserede i streaming. Men hvad er Doko for noget? Det er en tynd klient, som bliver sluttet til skærme via HDMI og til pc’en via ethernet. På den pågældende værts-pc skal man installere nogle enkel streamingsoftware.

 

NZXT er gået sammen med MirrorOp på softwaresiden. MirrorOp har stor erfaring med streaming og leverer software, der kan sende materiale fra pc’er og Mac’er til telefoner, tablets eller en anden pc.

Hvad angår specifikationerne, er Doko så enkel, at detaljerne knap nok betyder noget. Der er en ARM 11-chip med en specialiseret 1080p-dekoder, og det lyder ideelt. Men der er et tal, som vækker opmærksomhed og så en smule tvivl. Doko topper ved 1080p, og det er fint. Men den vil ikke gå over 30 Hz ved den opløsning, og det er mindre fint. Sandsynligvis vil det HD-tv, man bruger, ikke gå over 60 Hz på et HDMI-interface. Derfor skal vi nok lade være med at straffe Doko for at mangle muskler i 120 Hz-omegnen. Men 30 Hz? Til pc-gaming? Mener de det?

Husk det et øjeblik, for det umiddelbare indtryk er ret positivt. Den indledende opsætning er superenkel og forbløffende hurtig. Man er oppe at streame over ethernet efter få minutter. Den eneste mulige hage er, at NZXT har gjort download af Doko-softwaren til værts-pc’en mere kringlet end nødvendigt. Den figurerer ikke på Doko-supportsiden på NZXT’s website. Man skal i stedet begive sig til den dedikerede Doko-site.

Tålmod er bærmen i lidelsens kar

Det er dog svært ikke at blive imponeret over den hurtighed, hvormed Doko finder pc’en på netværket. Pling, så ser man pc’ens skrive-bord, streamet i bemærkelsesværdig god kvalitet. Ventetiderne virker også umiddelbart gode. Eftersom Doko ikke bruger nogen af de specialiserede gamestreaming-teknologier, kan man ikke bruge sådan noget som Valves In-Home-streaming til at måle ventetiden. Men man kan ty til det gamle trick med et virtuelt stopur og tage et enkelt billede af værts-pc’en og streamingskærmen for at måle den generelle ventetid.

Svaret er omkring 40-50 millisekunder, altså omtrent det samme som PVA LCD-skærme fra de onde gamle dage, da vi ofte testede input-ventetid med den samme metode. Skidt for en skærm, men langt mere acceptabel for en streamingløsning, ikke? Hertil kommer, at Doko også streamer effektivt USB-forbindelse over netværket. Det vil sige, at man kan tilslutte ikke blot udstyr som mus og tastatur, men også store lagerenheder. Det fangede vores opmærksomhed.

Desværre går det kun ned ad bakke herfra. Den egentlige gamingoplevelse er meget skuffende, og det er et eksempel på testmetodernes begrænsninger. Gaming på Doko føles rædsomt hakkende, uanset hvad vores kamera siger om den nøjagtige latens. Vi har alle forskellige tærskler, når det gælder latens, men for os er denne løsning så gumpetung, at vi ikke vil spille med den.

Alt dette gør begrænsningen på 30 Hz noget akademisk. Det samme gælder faktisk også kompatibilitetsfordelene. Der er intet i vejen for at anskaffe en Doko til generelle streamingopgaver. Men vi kan ikke forestille os nogen have glæde af gaming med denne form for forsinkelse.