Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Du behøver ikke nødvendigvis slæbe et stort skrummel af en notebook med, hvis du vil spille spil, når du er på farten. Det har Dell bevist med deres Alienware M11x, som giver dig gaming-ydelse i ekstremt kompakt format.
Maskinerne er ikke meget større (men dog lidt tungere) end en netbook, men giver dig kræfter nok til at afvikle krævende computerspil.
Nu er kræfterne blevet endnu større. Dell har netop opgraderet modellerne, så du foruden den oprindelige Core 2 Duo også kan få de nyeste Intel-processorer i maskinen. Du kan vælge imellem en Core i5-520UM på 1.06GHz eller en 1 Core i7-640UM på 1.2GHz.
Det er begge dual-core modeller og ikke de kraftigste i klassen, men alligevel ret heftige processorer til sådan en lille maskine. Dell hævder at du kan klemme Core i7 modellen helt op op 2,66 GHz ved hjælp af Turbo Boost.
På grafikfronten er der ikke sket det helt store, men der var M11x nu også meget godt med i forvejen. Den 11.6 tommer store 1366x768 skærm får stadig hjælp af et Nvidia GeForce GT 335M grafikkort med 1GB VRAM til at vise billederne.
Resten af specifikationerne er der heller ikke pillet ved. Der stadig mulighed for at fylde mellem 2GB til 8GB ddr3 800MHz ram i maskinen samt 160GB til 500GB harddisk eller 256GB SSD, mens du samtidig får kablet og trådløs netværksforbindelse, 1.3-megapixel webkamera, et 5.1-kanals lydsystem og HDMI-udgang. Styresystemet er Windows 7 Home Premium 64-bit.
De nye konfigurationer er tilgængelige nu fra Dells hjemmeside og starter 1.500 kroner højere end de tidligere modeller.