Af Carsten Sørensen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Den nyeste tv-standard hedder 4K eller UHD – Ultra High Definition, og den er ikke forbeholdt tv-kigning. Du kan få stadig flere skærme til din pc, som klarer den nye standard, og det giver god mening. Internettet bugner allerede af indhold i 4K, du kan filme med fotokameraer i den høje opløsning etc. Med en pc kan du altså let få adgang til en del indhold optaget i ægte 4K – modsat tv-verdenen, hvor det stadig er meget begrænset.
Kejserens nye klæder?
Vi, der elsker ny teknologi, er allerede godt tændte, og når man kan få 4K-opløsning, der har fire gange så høj opløsning som full HD på 1920 x 1080 pixel, er vi naturligvis mange, der er fyr og flamme. Forrygende 3840 x 2160 pixel på pc-skærmen lyder jo særdeles attraktivt. Men spørgsmålet er, om vi overhovedet har brug for så høj en opløsning i pc-sammenhæng?
Tv-skærmene giver faktisk svaret. For her taler man om, at betragtningsafstanden er forkortet med den nye standard. Har du en full HD-tv-skærm på for eksempel 42” og en afstand i stuen til den på 3-4 meter, kan du med et UHD/4K-tv faktisk sidde med kun to meters afstand, selvom du skifter til et tv på 50”. Det forudsætter naturligvis, at du har adgang til ægte 4K-indhold, eller at tv’et er godt til at opskalere billedet til 4K. Altså teknologien, hvor tv’et gætter sig til de manglende pixel. Det er ikke ægte UHD/4K, men giver alt andet lige et flot billede på de fleste tv’er.
På en pc-monitor sidder vi ofte med under en meters afstand til en 24”, 28” eller større skærm, så derfor – ganske som med tv-udgaverne – giver det mening med højere opløsning. Når du sidder så tæt på skærmen, som vi er mange, der gør i pc-sammenhæng, betyder det endnu mere detaljerede billeder og reelt ingen synlige pixel.
Det er imponerende
Når du sidder med kort afstand til for eksempel en 28” 4K-skærm, er det altså ret imponerende, hvor mange detaljer du kan opnå. Hvor detaljeret billedet kan blive, når du arbejder med for eksempel billeder og så videre. Streamer du filmklip i ægte 4K-opløsning, er det endnu mere imponerende, og man bliver hurtigt betaget af den høje opløsning. Og det er en opløsning, du kan bruge til andet end at se flotte billeder på.
Redigerer du billeder, giver den øgede opløsning flere detaljer, ofte en højere farvedybde, og samtidig kan du bedre se kvaliteten i områder, der ellers er vanskelige at redigere i. For eksempel i højlys og skygge. Samtidig kan du lettere zoome ind på et billede og lave ændringer – med flere pixel pr. tomme kan du bedre lave fotomanipulation, uden at det kan ses på det endelige resultat.
I Windows får du bedre opløsning, og her er problemet faktisk, at ikonerne bliver for små. I tekstbehandling har du samme problem. Her har mange fabrikanter heldigvis løst problemet, så du kan skifte mellem opløsninger. – således, at du har én opløsning til Windows og en anden opløsning, når du ser film. Det er en klar trend, som er ekstrem brugbar i hverdagen. Og modsat normalt, når du skifter fra én opløsning til en anden, flyttes der ikke rundt på ikoner og mapper – de ligger samme sted. Lille, men betydningsfuld detalje.
Samtidig giver den høje opløsning den effekt, at selvom du benytter skærmen i en lavere opløsning end 4K, vil den stadig stå skarpt. Normalt, når man bruger flere pixel til at danne én pixel (som jo er tilfældet, når man ikke bruger skærmens maksimale opløsning), bliver billedet en smule uskarpt. Det er ikke så udtalt med 4K-skærme, når disse skal køre i for eksempel full HD-opløsning. De mange små pixel, der er til rådighed, sørger for et skarpt billede i langt de fleste opløsninger. Så at køre i full HD på en 4K-skærm giver ofte et billede, der i hvert fald minder om kvaliteten fra en ægte full HD-skærm om end med store skærmelementer.
Opgaven kræver 4K-grafikkort
Modsat et tv kræver en pc-skærm et grafikkort, der skal trække de mange pixel. Her skal du bruge et, der er lavet til 4K-standarden. Du kan altså ikke bare bruge det, du har nu. Men der er mange på markedet, der kan håndtere opgaven, og flere nyere bærbare computere kan også håndtere, at du tilslutter en 4K-skærm, samtidig med at du bruger den bærbares skærm.
I stationære computere er det heller ikke noget problem. Faktisk findes der flere grafikkort-producenter, der har kort, der kan trække flere 4K-skærme på én gang. Disse har enten displayport 1.2 og/eller HDMI 1.4 tilslutning, som kræves i 4K-standarden. Men har du ikke et grafikkort, der håndterer 4K, skal du huske at lægge prisen på dette oven i prisen på den nye skærm.
Opløsning er ikke alt
Med en 4K-skærm får du høj opløsning, men denne er ikke garant for kvalitet. Ganske som med andre skærme i typisk full HD-opløsning er der forskel på panelerne, og det afspejles typisk i prisen. En professionel skærm vil stadig være mere kostbar og typisk bedre til at vise nuanceforskelle i farver i højlys og skyggeområder.
Her kan man – ganske som med skærme med lavere opløsning end 4K – skrue ned for lysstyrken, så man får alle detaljer med i de lyse områder, uden at skærmen mister dynamik og detaljer i de mørke områder. Det er typisk en egenskab, som billigere monitorer ikke klarer helt så godt.
Derfor kan du finde 4K-skærme med kæmpe prisforskelle. For ganske som med almindelige skærme, og tv’er for den sags skyld, kan producenterne vælge forskellige grader af paneler, og dem er der stor forskel på – både i kvalitet og pris. Til et almindeligt pc-behov vil de fleste dog være godt kørende med en af de billigere typer. De kvaliteter, du finder i skærme i 12-15.000 kroners-klassen, har reelt kun professionelle fotografer, filmfolk og lignende udbytte af.
Dernæst betyder responstid m.m. også meget, når du for eksempel spiller. Uanset om du spiller spil med full HD- eller 4K-opløsning, er de gamle ”husråd” altså stadig valide.
8K er her allerede
Med en 4K-skærm er du rigtigt godt kørende, som testen på de næste sider også viser. Her er endda tale om prisoverkommelige løsninger. Den høje opløsning giver fantastiske billeder, og man kan stille sig spørgsmålet, om der er brug for mere. Svaret er faktisk ja.
Der er allerede – i den professionelle AV-branche, skærme på 8K! Og de skal nok også komme til os forbrugere, selvom der med garanti vil gå en årrække, før end vi ser dem på hylderne.
Ud fra førnævnte har vi valgt at fokusere på 4K-skærme, eller UHD-skærme om man vil, i det mere overkommelige prisleje. Det er blevet til fire skærme, hvor skærmpanelet med skærmopløsningen 3840 x 2160 pixel er af TN-typen. Det er ikke kendt for at være den bedste paneltype, selv om kvaliteten også er øget for denne paneltype. Noget, der kendetegner alle testdeltagerne, er, at skærmene er hurtige. Så de burde i teorien egne sig glimrende til film og computerspil i det omfang, at grafikkortet kan følge med. Et særkende ved skærmene i testen er, at de alle er i stand til at vise i alt 1,07 milliarder farver.
Det er noget, man ellers kun har set ved professionelle skærme til grafisk brug og slet ikke i en skærm med et TN-panel. For i det hele taget at kunne teste disse skærme har vi valgt en computer med et GTX780-grafikkort samt opdaterede drivere dertil. Grafikkortet har både styrken til at klare skærmopløsningen og ikke mindst en HDMI 1.4-port og en displayport 1.2.
Testen er foregået ved brug af displayport 1.2. HDMI 1.4 kan ganske vist også klare en 4K-opløsning, men kun ved 30 Hz, hvorimod displayport 1.2 kan klare 4K-opløsning ved 60 Hz. Vi har testet skærmene i forskellige anvendelsessituationer, via et program beregnet til at vurdere skærmens generelle kvaliteter, samt i almindeligt brug.
Vi har iagttaget, hvorledes Windows og forskellige programmer har opført sig i 4K-opløsning, vi har set film på skærmene i såvel full HD-opløsning i vindue samt i fuld 4K-opløsning. Vi har også spillet BioShock Infinity i 3840 x 2160 pixel opløsning.
Vi har selvfølgelig også kigget på skærmens konstruktion, antallet af tilslutninger, ergonomi, mængden af features, energiforbrug. Samlet har vi ud fra dette vurderet, hvad man får for pengene udtrykt i karakteren, der uddeles for pris.
Inden præsentationen af vinderen kan man vende fordele og ulemper ved 4K-skærmene her i testen. Det er ikke en fordel for de fleste at eje en 4K-skærm på nuværende tidspunkt, trods at der er mange fortræffeligheder forbundet ved de deltagende skærme. For det første er teknologien så ny, at man risikerer at skulle ud og investere i nyt grafikkort for at kunne anvende skærmen i fuld opløsning.
De deltagende skærme har et TN-panel, der som udgangspunkt er meget velegnet til spil med lave responstider. At skærmenes elektronik kan give langt større forsinkelser i spil er en anden sag.
Computerspil ser blændende ud i 4K-opløsning. Detaljegraden er høj, og overblikket bliver større. Problemet er grafikkortet, hvor selv de stærkeste i dag har svært ved at klare krævende spil i 4K-opløsning ved høje kvalitetsindstillinger. De kommende generationer af grafikkort vil ændre på det.
En anden udfordring er, at Windows’ ikoner, tekst og menuer kan blive meget små i 4K-opløsning på en 28”-skærm. Det kan mere eller mindre modvirkes ved at ændre på indstillingerne i Windows og i programmer.
Der er dog forskel; ældre programmer er knap så fleksible. For at udnytte 10 bit farvedybde fuldt ud skal ens styresystem, grafikkort, programmer og drivere understøtte 10 bit, ellers får man ikke det fulde udbytte. Skærmene her er 10 bit, det vil sige næsten sikkert 8 bit + FRC (frame rate control) for skærmene her. De er dog stadig bedre end langt de fleste normale
TN-paneler, der benytter 6 bit + FRC-paneler. 4K-opløsning kommer dog virkeligt til sin ret i cad, animation, redigering af højopløste fotos eller eksempelvis i Word, hvor man kan have tre dokumentsider ved siden af hinanden og stadig læse indholdet.
Asus PB287Q får prædikatet ”Bedst i test”. Det der den bedste allround-skærm, og den har et lille plus i spil samt en flimmerfri skærm og god ergonomi. Philips Brilliance 288P6LJEB får ”Bedste køb”-anbefalingen, da ergonomi og tilslutningsmulighederne er i top. Billedkvaliteten er generelt meget lig Asus-skærmen, lidt mindre egnet til spil er den dog. Samsung U28D590DS er, hvad billedkvaliteten angår, meget lig de to første.
Ergonomien trækker ned, netop fordi skærmen er egnet til eksempelvis cad-arbejde over længere tidsrum. Dell P2815Q falder udelukkende igennem grundet begrænsningen på 30 Hz i 4K-opløsning, ellers er det en fin skærm.
Læs testene her:
Dell P2815Q
Philips Brilliance 288P6LJEB
Samsung U28D590DS
Asus PB287Q
[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Læs testene her:
[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]