Af Palle Vibe, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Videokameraer har for længst afløst politiets og vagtselskabers snushaner, når gader, stræder og bygninger skal overvåges. Men nu tager overvågningsteknologien et spring fremad ved at koordinere data og ved at kunne fastslå en identitet på stedet.
»Det vrimler med kameraer og mikrofoner i gadebilledet, stort set alle har mobiltelefon, og forskellige plastikkort og sociale medier optegner vores færden. Forskellen er kun, at forskerne kun lige er begyndt at undersøge mulighederne for at bruge disse data på en mere samordnet og overordnet måde.”
Ordene er udtalt af Michael Hay, chefingeniør og vicepræsident for den japanske teknologi-gigant Hitachi Data Systems, der er blandt de mest ambitiøse udviklere af teknologi til overvågning.
”Allerede nu har flere kameraer individuelle processorer, der kan gennemføre forskellige billed-analyser, inden optagelserne sendes videre til en server eller en vagtcentral,” fortæller Michael Hay.
”Flere af de moderne kameraer er ydermere programmeret med brug af såkaldte software development kits, så alle med en vis viden om programmering kan skræddersy nye funktioner. Overvågningskameraer kan derfor fremover få mange specielle funktioner bestemt af den anvendte software.”
Det kan kræve koncentration og et vågent øje at holde øje med kameraovervågning over mange skærme, men software bagved kan selv råbe op, hvis der sker noget mistænkeligt.
Oplysninger alle mulige steder
Men ud over skarpt iagttagende hardwareudstyr, findes der også i dag flere andre muligheder for at kigge os i kortene.
”Tænk bare på de mange plastikkort, vi i dag kan blive udstyret med,” nævner Michael Hay. ”Betalingskort, for eksempel, registrerer vores dispositioner, og tænk også på alle de medlemskort til dagligvarebutikker, fore-ninger og alskens forbrugsvarer eller tjenester, som vi alle som forbrugere får tilbudt. Formålet er her naturligvis i første række at målrette markedsføringen til hver enkelt kunde og tilbyde rabatter og særlig service. Men derudover kan både myndigheder og private lure løs på nettet og granske alle de sociale medier som Facebook og Twitter osv. og på den måde hente mange oplysninger om os og vores gøren og laden,” pointerer han.
De it-firmaer, som udvikler og fremstiller kameraer og anden teknik, der kan følge vores færden næsten overalt, taler nødigt om overvågning. I stedet fremhæver de den større sikkerhed og tryghed for den enkelte borger og for samfundet som helhed, som udstyret kan bibringe.
Michael Hay mener da også, at overvågning ikke nødvendigvis altid er en negativ ting. Men han erkender, at der godt kan opstå et problem i det øjeblik, en stat eller anden myndighed får adgang til at udnytte såvel overvågningskameraer som alle nettets myriader af oplysninger til at overvåge borgerne, uden at de opnår nogen væsentlige fordele ved det.
Dette kort over Washington med computerberegnet sandsynlighed for kommende kriminalitet, baserer sig på informationer fra kameraer.
Stram lovgivning i Danmark
Når det handler om den rene videoovervågning er lovgivningen dog ret klar i Danmark, forklarer Pernille Kirk Østergaard, advokat i Bird & Bird Advokatpartnerselskab og specialiseret i persondataret.
”I Danmark er videoovervågning hovedsagelig reguleret af tv-overvågningsloven, persondataloven og straffeloven,” forklarer hun.
Tv-overvågningsloven regulerer først og fremmest, hvilke områder private virksomheder og private borgere må tv-overvåge. Politiet må gerne tv-overvåge på frit tilgængelige steder med henblik på at forebygge og opklare kriminalitet.
Loven forbyder til gengæld privates videoovervågning af områder, der benyttes til almindelig færdsel og stiller også krav om oplysningspligt ved privates eller offentlige myndigheders tv-overvågning af arbejdspladser eller steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang. Dog er tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende erhvervsarealer tilladt for ejerne eller bestyrerne af de pågældende områder, så længe der skiltes med, at der foretages overvågning.
Persondataloven afstikker retningslinjer for bl.a. al elektronisk behandling af personoplysninger af alle slags, der gælder både for private virksomheder, foreninger, organisationer og alle offentlige myndigheder, og som hovedregel skal den slags anmeldes til Datatilsynet.
Pernille Kirk Østergaard mener også, at det er blevet mere accepteret at overvåge områder, hvis borgerne kan se det præventive formål. Diskussionen er jo blevet mere relevant i dag, hvor ikke mindst overvågningskameraer har været til nyttig hjælp for det franske politi i forbindelse med de seneste terrorangreb i Paris. Herhjemme har et bredt politisk flertal vedtaget, at alle eksisterende private og offentlige kameraer skal indgå i et fælles dansk kameraregister for hurtigt at kunne finde frem til, hvilke konkrete overvågningskameraer der mest sandsynligt har fanget relevante optagelser. Som Michael Hay konkluderer:
”Der vil altid være ulemper ved overvågning, men fordelene er på den anden side uomtvistelige, for man opnår større tryghed for borgerne og sikkerhed for, at lovbrydere hurtigt kan blive opdaget. Personligt mener jeg, at vi i stedet for at kræve begrænsninger for overvågning bør kræve, at vi oplyses om, hvor og hvornår der foretages overvågning. På den måde kan vi nemlig samtidig sikre os, at de, der overvåger, selv bliver overvåget – af os.”
Facebook-data er en guldgrube for politiet
I en nylig opgørelse fra Facebook over dataanmodninger fremgår det, at politiet i både Danmark og i udlandet stadigt oftere kigger med på jagt på spor, der kan lede til opklaring af forskellig slags kriminalitet.
I første halvdel af 2015 bad dansk politi eksempelvis om data på i alt 80 brugere, og i 19 af tilfældene fik efterforskerne adgang til hele eller dele af den ønskede data.
Facebook oplyser selv, at antallet af anmodninger på verdensplan er steget med 18 procent, men forsikrer også, at hver eneste anmodning bliver vurderet meget nøje, og findes den uden relevans, er Facebook i sidste ende klar til en retssag, angiver selskabet.
Internettet og ikke mindst de sociale medier leverer mange nyttige oplysninger og data til den politimæssige efterforskning.
Her er de nye metoder til overvågning
Overvågning går nu fra at være ren registrering til at blive øjeblikkelig identifikation eller til at indgå i en større databehandling i centrale registre
• Lyde kan advare om vold
Mikrofoner i overvågningskameraer opfange personstemmer, der kan genkendes med særlig software, som bruges til identifikation. På samme måde kan software også reagere på råb eller skud og tumult, der kan være tegn på terrorhandlinger, gadekamp eller røveri.
Lyden modtages af vagtcentralen, der i samme sekund efter kan tilkalde politiet. Teoretisk kunne softwaren udformes til selv at tilkalde hjælp, men både af praktiske og ressourcemæssige grunde vil det være mest hensigtsmæssigt at have en menneskelig vurdering inde over.
• Ansigter kan genkendes i mængden
Ansigtsgenkendelse sammenligner groft sagt billeder af en efterlyst med billeder fra en videooptagelse. Det er en velkendt teknologi, der er blevet brugt af efterretningstjenester og politikorps verden over i mange år. Ansigtsgenkendelsen bygger nemlig hovedsagligt på den ganske unikke afstand mellem et menneskes øjne, næse og mund og arbejder typisk med omkring 80 forskellige fixpunkter.
Men i dag er programmer til ansigtsgenkendelse fra videooptagelser blevet så præcise og hurtige, at de kan udføre analyser i realtid og holde ansigtsgenkendelsen op mod andre visuelle karakteristika som kropsbygning, tøj og tasker. Dermed kan overvågningssystemer på et splitsekund registrere et ansigt, og hvor det kigger hen, og også med en rimelig præcision vurdere, hvor gammel personen er.
• Ansigtsudtryk fortæller om frygt eller vrede
Tidligere var lysforhold og optagevinkel afgørende for pålidelig persongenkendelse, men nu kan specielle algoritmer lynhurtigt sammenligne et lavopløst billede med højopløste ansigter i en stor database, og på den måde sætte computeren i stand til at udvælge den mest sandsynlige fremtræden af det lavopløste ansigt. Allerede nu kan man desuden fremstille kameraer, der med indbygget processorhjælp kan fotografere i fuld støjfri HD-kvalitet og i farver ved lysstyrker helt ned til 0,0005 lux uden hjælp fra infrarødt lys.
En tand endnu længere frem lover for eksempel Canon en kamerateknologi, der kombinerer synligt og kortbølget infrarødt lys, der kan afsløre ellers normalt usynlige detaljer og identificere en person korrekt uanset, om pågældende bruger paryk, proteser eller solbriller.
Særlige programmer kan fokusere på ansigtsgrimasser som vredesudbrud eller rædsel og panik. Fulgt af pludselige bevægelser som spark, slag, løb eller lignende, der eventuelt er kombineret med lyd, analyseres situationen som muligt overfald eller andre former for forbrydelse.
Ansigtsgenkendelse og persongenkendelse bygger på visse karakteristika ved hoved-, ansigts- og kropsbevægelser. Eventuelt kan tøj og andre kendetegn indgå i genkendelsen.
• Bevægelser og fagter kan varsle ballade
Overvågningssoftware kan i dag også indbefatte tracking-algoritmer, der ud fra både ansigtstræk, beklædning, tasker osv. er i stand til følge bestemte personers færden selv i store menneskemængder – eller eksempelvis opdage, at en metropassager går ind på en station med en stor taske og står af et par stationer længere fremme uden at have tasken med. Dette vil på sigt sagtens kunne udbygges til, at pågældende efter at være blevet digitalt identificeret, modtager en automatisk sms om ”forglemmelsen”. Folk uden rent mel i posen vil dermed vide, at de er under overvågning, og er man uskyldig, er det da kun rart at blive gjort opmærksom.
Lignende software kan også bruges i markedsføringsøjemed, hvor supermarkeder og stormagasiner eksempelvis kan kortlægge forskellige kunders foretrukne vej gennem butikken og måske præsentere dem for skrædder-syede tilbud undervejs.
Canon har demonstreret en ny, original teknik, der er udviklet i samarbejde med Fujitsu, som ved hjælp af flere kameraer gør det muligt at følge butikskunder i tredimensionale billeder og analysere deres adfærd for på den måde at aflæse, hvilke produkter, vareudstillinger og reklameskilte der fanger deres opmærksomhed.
Teknologier til at overvåge, analysere og forudsige menigmands adfærd er i hastig udvikling, og inden for de kommende år vil der også dukke flere og mere avancerede programmer op, der på basis af din mobiltelefon og intelligente algoritmer vil kunne tilegne sig en hidtil uset grad af indsigt i alt, hvad du foretager dig. Software forbundet med sensorerne på din smartphone kan bl.a. afsløre, om du elsker at køre bil og såmænd også automatisk scanne jobansøgninger og grovsortere kandidaterne.
• Overvågning kan også ske gennem vægge
Forskere ved Massachusetts Institute of Technology kan se ting og personer gennem vægge ved at analysere refleksioner fra svage kortbølgesignaler i frekvensbåndet 5,46-7,24 GHz med en teknologi, der hedder RF-capture. Der er nærmest tale om en slags radar, der udnytter, at radiobølger reflekteres tilbage fra personer og genstande og kan opfanges med antenner. Ud fra styrken og karakteren af de tilbagekastede bølger kan særlige algoritmer udlede både form og størrelse på objekterne. Signalstyrken på det afsendte signal er 10.000 gange mindre, end det en mobiltelefon udsender. Præcisionen skulle være op mod 95 procent i forbindelse med at ”opdage et objekt”.
I den mere science fiction-agtige ende er det faktisk også muligt at aflytte personers samtale gennem tykke, lukkede vinduer med følsomme sensorer og software, der kan omsætte rudens mikroskopiske vibrationer til forståelig lyd.
Særlige tracking-algoritmer gør det muligt at følge bestemte personers eller køretøjers færden gennem selv tæt bebyggelse og tæt befolkede områder.
• Software aflurer de sociale medier og forud-siger ulovligheder
Hitachi har udviklet systemet Predictive Crime Analysis, der ved at samkøre Big Data (massive datamængder) fra flere overvågningskilder inklusive redningstjenesternes udrykningsdata med analyser af tweets og Facebook-opdateringer angiveligt sætter intelligent software i stand til at kunne forudsige forbrydelser, før de sker.
Tendenser og ordvalg på sociale medier som for eksempel hadefulde udmeldinger, terror-trusler og voldsopfordrende ytringer kan give fingerpeg om mulige situationer under optræk. Programmet lader endog vejrliget indgå i forudsigelserne. Efter analysen vises resultatet på et almindeligt gadekort med angivelse af, hvor risikoen er størst, og hvilken type kriminalitet programmet forudser vil finde sted. Formålet er naturligvis at kunne holde undsætning parat de rigtige steder på de rigtige tidspunkter.
Andre programmer kan gennemsøge internettet endnu mere intensivt og inddrage både hjemmesider, sociale medier, blogs, chatrum, RSS-feeds, e-mails og ikke mindst FBI’s åbne databaser, der indeholder navne på kendte og formodede terrorister. Og her foregår søgningerne ikke alene på de almindeligt offentligt tilgængelige sider, men i væsentlig grad også på ”The Dark Web”, dvs. den del af internettet, der ikke er indekseret af de almindelige søgemaskiner og derfor vanskeligere at afsøge. Informa-tionerne ligger derude. Det gælder bare om at finde dem.
Endnu kan sådanne programmer dog ikke forudsige komplet meningsløse voldshændelser og skyderier begået af forvirrede enkeltpersoner, men udviklingen går i den retning godt hjulpet af Big Data og ”Internet of Things”, hvor en lang række ting er koblet til internettet. Da netværk af enhver slags kan sammenlignes med et spindelvæv, kan myndighederne optrevle hele netværket blot ved at få fat i et hjørne. Det gælder blot om at afsøge internettet på den rigtige måde.