Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed:

Dét kan du forvente af den nye Hotmail

Til sommer er Microsoft klar med en ny version af Hotmail med masser af forbedringer. Her er hvad du kan se frem til...

Af Rasmus Elm Rasmussen

Siden den første version af Hotmail har Microsoft fået seriøs konkurrence. Der er blevet mere trængsel på markedet for netbaserede email-klienter og særligt Googles Gmail har taget en stor bid af kagen.

Microsoft har dog ikke givet op og barsler med en større opdatering af Hotmail. Den skal gøre det meget nemmere at organisere din indbakke og sortere dine mails – ikke bare fra Hotmail, men også fra Gmail, Yahoo! Mail Plus og AOL.

Hotmail giver dig et overskueligt sammendrag af de vigtigste mails i din indbakke samt et opdateret fotostream fra dine nærmeste venner på Facebook, Flickr, LinkedIn, Twitter og lignende tjenester. Du kan også poste kommentarer direkte til nogle af tjenesterne og opdatere din Facebook-profil fra Hotmail.

Den nye version gør det også lettere at frasortere såkaldt ”grey mails” – mails som ikke er spam, men som du alligevel ikke ønsker. Dem kan du nu frasortere med et enkelt klik eller fortælle Hotmail at du ikke ønsker dem i øjeblikket.

Det bliver desuden lettere at administrere fotos som du selv sender og som du modtager fra dine kontakter. Du får automatisk vist forsmag på vedhæftede billeder og mulighed for at se dem i et slideshow med et enkelt klik.

Ved at koble Hotmail sammen med Windows Live SkyDrive, bliver det desuden muligt at sende op til 200 fotos af 50 MB hver, som bliver hægtet sammen i et online fotoalbum, som modtageren kan se, kommentere og tagge uden nødvendigvis at hente billederne ned på computeren.

De samme muligheder gør sig gældende for dokumenter, så du også kan bruge Hotmail som online lagerplads.

Microsoft har desuden sørget for at der altid er adgang til Hotmail-kontoen fra såvel pc’en som nettet og mobiltelefonen – også iPhone.

Den nye Hotmail er klar i løbet af sommeren.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by