Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Dine fortrolige data er ikke sikret

Xerox og McAfee går sammen om at udvikle et nyt beskyttelsesniveau. Ny undersøgelse viser nemlig, at over halvdelen af medarbejderne i virksomheder ikke altid følger eller er uvidende om deres virksomheds sikkerhedspolitik

Af Rasmus Elm Rasmussen

Hvis du tror, at fortrolige oplysninger er beskyttet af virksomhedens it-sikkerhedspolitikker, så tro om igen. En ny undersøgelse gennemført på vegne af Xerox og McAfee afslører, at mere end halvdelen af ansatte siger, at de ikke altid følger deres virksomheds it-sikkerhedspolitikker eller slet ikke kender til virksomhedens politikker, hvilket efterlader kundernes kreditkortnumre, finansielle rapporter og HR- og skattedokumenter i en potentiel sikkerhedsrisiko.

Ifølge undersøgelsen tænker 39 procent af de medarbejdere, som kopierer, scanner eller printer fortrolige oplysninger på deres arbejde, sjældent på, om oplysningerne vil forblive sikret på en netværksforbundet enhed.

For at komme dette problem til livs har Xerox og McAfee i fællesskab designet et sikkerhedssystem, som kan hjælpe virksomheder med at beskytte fortrolige data. Ved at integrere indlejret McAfee-software med Xerox’ teknologi vil de to selskaber bruge en whitelisting-metode, der kun tillader godkendte filer adgang, hvilket giver en væsentligt højere beskyttelse end den traditionelle blacklisting-taktik, hvor brugerne skal være opmærksomme og proaktivt blokere for vira, spyware og anden skadelig malware. Derudover indeholder løsningen et kontrolspor til at spore og undersøge tidspunkt og oprindelse for sikkerhedshændelser samt agere på dem.

»Med over 50.000 nye sikkerhedstrusler hver dag kan det være en skræmmende opgave for it-chefen at skulle beskytte følsomme firmaoplysninger – især når man tænker på, at enhver enhed på netværket lige fra pc til fax kan udsættes for sikkerhedstrusler,« siger Klaus Gjelstrup, product marketing manager hos Xerox A/S. »Formålet med dette partnerskab er at arbejde på at sikre disse enheder, så virksomhedens data beskyttes.«

Xerox og McAfee forbedrer sikkerheden af enheder på netværket, så ophavsretlige virksomhedsdata beskyttes, hvilket er en absolut nødvendighed ifølge den nye undersøgelse, der også konstaterer, at nogle selskaber ikke engang foretager de mest basale trin for at mindske risikoen. Det kan eksempelvis være at sikre, at deres medarbejdere er bekendt med it-politikker, og at de bruger adgangskoder for at afhente udskrifter og kopier.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR