Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Din virksomhed er som en åben bog

Vi deler filer med fortroligt arbejdsindhold online på livet løs uden at
tænke på konsekvenserne. Brud på sikkerheden, tab af data og ikke
mindst et skadet omdømme kan blive konsekvensen af, at medarbejderne
deler fortrolige arbejdsdokumenter via fildelingstjenester på nettet.
Men de interne retningslinjer mangler. Det viser en ny undersøgelse fra
Symantec.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Medarbejderne bruger hyppigere og hyppigere ukontrollerede, personlige fildelingstjenester på internettet til at bringe tunge arbejdsdokumenter til hjemmekontoret eller ud på telefoner og tablets. Men de spørger hverken deres chefer eller de it-ansvarlige om lov.

Det udsætter især de små og mellemstore virksomheder for nye typer af risici. It-afdelingen har ikke kontrol over information og løsninger. 61 procent af respondenterne mener, at medarbejderne har indflydelse på indførelse af fildelingsløsninger i virksomheden.

Sikkerhed og datatab er potentielle risici ved fildeling. Mere end en femtedel af alle virksomheder (22 procent) mangler retningslinjer for de ansattes brug og deling af filer. Vi stoler blindt på gratistjenester. Når en stor fil skal deles med andre, vil 27 procent søge online og finde en gratis service, og 42 procent vil bruge en løsning foreslået af andre (klient, konsulent, partner).

Filer vokser og vokser. En ud af syv respondenter (14 procent) fortæller, at de filer, de deler i virksomheden, i gennemsnit er over 1GB. For tre år siden var 1GB gennemsnitsstørrelse i 6 procent af virksomheder. »Brugen af ​​personlige fildelingstjenester til arbejdsdokumenter er en konsekvens af den stigende ”bring your own device”-trend,« siger Peter Schjøtt, sikkerhedsekspert i Symantec.

»Vi bruger de enheder og tjenester, som passer til os, hvor end vi er, og udvisker forskellen mellem arbejde og privatliv. Det siger sig selv, at risikoen for, at informationerne kommer i de forkerte hænder eller går tabt, bliver større,« siger Peter Schjøtt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere