Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Digitale medieafspillere i dyst

Testens deltagere boltrer sig i det digitale underholdningsunivers et sted blandt mediecenter-computere, nas-servere og ikke mindst smart-tv’er, der alle vinder frem på markedet.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Grænserne for teknologien flytter sig stadig. Det samme kan i endnu højere grad siges at gælde for måden, teknologien spredes og transformeres på i vores hverdag. Et eksempel herpå er musikken, der i dag i høj grad er digitaliseret. Musikken ligger på vore computere, smartphones, nas-servere eller tablets og afspilles herfra. Eller vi streamer den fra internettet.

Det samme kan siges med film, hvor der er dukket flere tjenester frem, hvor man kan leje film online til computeren eller tv’et derhjemme. Apps, der for alvor brød igennem til offentligheden med Apples iPhone har bredt sig til andre smartphones, tablets, navigationscomputere, printere og ikke mindst til tv’et, hvor smart-tv er det seneste nye buzz-ord.

Medieafspilleren

Tendensen er, at de digitale platforme smelter mere og mere sammen til en stor samlet informationsplatform, hvorimellem indhold frit kan udveksles. Således er tv’er i dag ligesom smartphones og tablets grundlæggende computere, ganske vist med forskellige brugermiljøer og brugsscenarier.

Men digitale informationer kan flyde frit fra en platform til en anden. Medieafspilleren er en af deltagerne i dette digitale kredsløb. Det kan siges, at hver platform har sine styrker og begrænsninger, men der findes flere typer medieafspillere – de kan også bære andre betegnelser, alt efter de roller, de er skabt til at udfylde.

Den kæmper på den ene side om forbrugernes gunst med nas-servere/mediecenter-computere og på den anden side med de moderne fladskærms-tv’er med smart-tv-funktionalitet.

Men groft sagt er medieafspilleren, hvoraf vi har samlet syv her i testen, specielt et alternativ til mediecentercomputeren. Man må undvære de klassiske computerprogrammer og evnen til at spille pc-computerspil.Til gengæld får man en enhed skræddersyet til mediehåndtering, der ofte er mere stille end en tilsvarende mediecentercomputer, og som generelt fylder mindre og først og fremmest forbruger mindre strøm.

Medieafspilleren er også et glimrende supplement i forbindelse med fladskærms-tv’er, der ikke er af nyeste årgang. De lidt ældre tv’er med internetindhold havde ofte ikke meget at byde på. Brugerinterfacet var ikke altid inspirerende og hastigheden for afvikling af indholdet heller ikke.

Desuden var der meget proprietært indhold, hvor tendensen i dag går mod åbne platforme med interaktion af alskens tredjeparts-apps, der øger funktionaliteten betragteligt. Netop tv’et i den nyeste computeriserede udgave med indbygget medieafspiller ser ud til at være den største trussel mod specielt dedikerede mediecentre og afspillere, da de grundlæggende kan det samme.

Deltagerne

Som tidligere angivet har vi syv medieafspillere med i testen. Det er dog kun de seks, der kæmper om æren så at sige. De tilhører nemlig alle samme segment af medieafspillere i, hvad der kan betegnes som den prisbillige ende af medieafspillere.

Den sidste deltager får karakterer som de andre, men deltager ikke i kapløbet om at blive udnævnt til at blive bedst i test, da den er repræsentant for den noget dyrere medieafspiller og således eksempelvis kommer med indbygget blu-ray-afspiller.

Sådan testede vi

Trods der var tale om forskelligartede medieafspillere, der ikke helt havde samme hardwarebestykning, var meget dog til fælles. Blandt andet havde alle medieafspillere hdmi-port, som derfor selvfølgelig blev anvendt til at tilslutte medieafspillerne til tv’et.

Alle medieafspillere blev forbundet til en trådløs router. Alle deltagere blev forbundet via ethernetkabel. De af deltagerne, der havde WiFi, blev yderligere testet for den trådløse forbindelseskvalitet. Generelt kan det siges, at medmindre man har en god trådløs forbindelse i hjemme, kan det anbefales at anvende ethernet.

Testen var en såkaldt hands on-test, hvor medieafspillerne blev anvendt til de funktioner, de var beregnet til, og erfaringerne herfra såvel som enhedernes karakteristika blev noteret.

Indhold, der skulle streames fra netværket, var placeret på en bærbar computer, der i relation til førnævnte både blev anvendt til at forsyne medieafspillerne med film, musik og billeder lagret på computeren og leveret over ethernet og trådløst netværksforbindelse.

Ud over mediefiler, der blev afspillet fra det lokale netværk, blev der naturligvis kigget på apps og andet internetindhold, der velsagtens er medieafspillernes egentlige styrke med mulighed for leje af film, afspilning af shows og meget mere.

Flere af enhederne tilbød mulighed for, at man kunne installere en intern harddisk i enheden, således at en egentlig nas-serverfunktion med afspilning af mediefiler fra selve enheden blev mulig blandt andet. Der blev ikke installeret en harddisk under testen, men muligheden for at gøre dette blev naturligvis noteret og taget med i betragtning.

Vi opdelte karaktergivningen i fire kriterier: ydelse, brugervenlighed, features og pris.Ydelsen viste, hvor godt streaming af filer føltes, om menuerne var hurtige i brug og lignende. Brugervenlighed blev der også testet for, altså hvor let det var at bruge enheden, og hvor enkelt det var at udnytte enhedens potentiale.

Features dækkede over mange ting – om enheden var med eller uden WiFi og harddisk. Ligeledes antallet af formater medieafspilleren kunne håndtere, understøttede funktioner i bredeste forstand, herunder ikke mindst antallet af internetfunktioner. Prisen betegnede som altid, om prisen kan siges at stå i relation til det, man betaler for testeksemplaret.

Testene publiceres løbende i denne uge. Hold øje med boksen til højre.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]