Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Det universelle net - del 2

Her viser vi dig, hvordan du får maskiner med forskellige styresystemer til at kommunikere med hinanden.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I første del af denne mini-serie viste vi dig, hvordan du deler OS X-mapper med Windows og Windowsmapper med OS X. Denne gang skal vi blandt andet have printerne til at tale med de forskellige styresystemer, og se på hvordan du får adgang til et Linux-skrivebord fra Windows.

Del en Windowsprinter med OS X

Man kan dele sin Windowsprinter med maskin-er, der kører OS X. I XP deler man printeren ved at vælge »Printere og faxenheder« fra Startmenuen, højreklikke på ikonet for den printer, der skal deles, og vælge »Deling« i menuen. Vælg »Del denne printer« og skriv et navn i navnefeltet. Dette navn fremkommer som printerens navn på din Mac.

Man kan kun bruge disse tegn i navnet: A-Z, a-z, 0-9, !, $, *, (, (, _, +, -, ’ og punktum. Klik til sidst på knappen »Anvend« for at dele printeren. På Mac’en skal man vælge »Print« i Fil- menuen og derefter vælge »Add Printer« fra den Printermenu, der kommer frem.

Klik »Windows« i værktøjsbjælken i den dialogboks, der kommer frem, og gå til den delte printer. Hvis du bliver bedt om det, skriver du dit Windows-brugernavn og -kodeord for at blive koblet til printeren.

Vælg fabrikat og model i menuen »Print Using« og klik til sidst »Choose« . Hvis du kan se Windowsprinteren på Mac’en, men ikke kan skrive ud fra den, siger Apple, at det sandsynligvis skyldes, at navnet er på mere end 15 tegn. Forkort navnet og prøv igen.

Del en OS X-printer med Windows

Den nemmeste måde at dele din Mac’s printer med XP og Vista består i at downloade et stykke software, der hedder Bonjour. Der er flere detaljer i boksen Ressourcer. Bonjour kræver, at Java og Windowsdriveren til printeren er installeret, før du kan køre det.

Man kan hente driveren gratis på printerproducentens website. En tommelfingerregel siger, at hvis en printer har en OS X-driver, har den også en Windows-driver.

Efter at have downloadet og installeret Bonjour starter du det og klikker »Next«. Du får en liste over OS X-printere, der bliver delt. Vælg den, du ønsker, og tryk »Next« igen. Vælg fabrikat og model af den driver, du skal bruge, fra listen og tryk »Finish«. Så skulle den være i orden.

Log ind i Vista fra OS X

Man kan grafisk logge ind i en installation af Vista Ultimate, Enterprise eller Business fra en maskine, der kører XP eller en anden version af Vista, ved hjælp af en funktion, der hedder Remote Desktop Connection (RDC).

Det er mindre kendt, at man også kan gøre det fra OS X. Det skyldes, at Microsoft har frigivet en RDC-klient til Mac i form af en universel fil, der kører på både Intel- og Power-PC-Mac’er. Den kan man hente gratis hos Microsoft. Der er flere oplysninger i boksen »Ressourcer«.

Når man vil køre RDC på Vistaserveren, skal man åbne Kontrolpanelet, vælge »System and Maintenance«,»System« og endelig »Remote Setting« til venstre i vinduet.

Her er der tre muligheder. Standard er at afvise adgang. De andre to åbner for forbindelser, der kører en version af RDC-klientsoftwaren, eller kun dem, der kører en version, som understøtter Network Level Authentication (NLA).

NLA er et nyt sikkerhedslag, der gør det muligt for fjernbrugere at logge sikkert ind i Vistamaskiner. Det opretter et sikkert link, før logon-skærmen kommer frem. Release 2 af Mac-versionen af RDC-klienten bruger NLA, og man kan derfor vælge den tredje mulighed.

I Kontrolpanelet skal man vælge »Add or remove user accounts«-ikonet og på den efterfølgende skærm trykke på »Create a new account«. Kald den »remote« og gør den til en normal bruger. Vælg den i listen over konti, klik på »Create a password« og skriv kodeordet.

Administratorkonti i Vista får automatisk tildelt fjernadgangsrettigheder, forudsat at de har et kodeord på kontoen. For at få fjernadgangsrettigheder til en normal konto skal man gå til Kontrolpanelet og vælge ikonet »System and Maintenance«, derefter funktionen »System« og endelig knappen »Remote Settings«. Tryk på knappen »Add Users«. Tryk på knappen »Add« i det popup-vindue, der kommer frem.

Det næste popup-vindue har et tekstfelt under overskriften »Enter the object names to select«. Skriv ordet »remote« og tryk på »Check Names«. Det navn, du har skrevet, ændrer sig nu og omfatter din maskines navn efterfulgt af en backslash. Tryk »OK«, og listen over brugere, der har tilladelse til at logge ind, omfatter nu den pågældende ikkeadministrator-konto.

Afprøv forbindelsen ved at starte RDC på Mac’en. Skriv IP-adressen på Vistaserveren og brugernavnet »remote« og dets kodeord. Nu burde Vista-skrivebordet komme frem.

Få adgang til et Linux-skrivebord fra Windows

Med Linux kan man logge ind udefra, køre programmer og få brugergrænsefladen vist på en fjernmaskine. Med den rette software kan fjernmaskinen køre Windows. Et eksempel på den software er Xming, der er open source. Se flere detaljer om download under »Ressourcer«.

Man skal installere Xming, Xmingfonte og Xming-portable-Putty. Accepter blot standard- indstillingerne ved alle tre installationer. På din Linuxcomputer (vi bruger som altid Ubuntu), skal du installere SSH-pakken (for at få sikre logins) og derefter gå til Systemmenuen.

Her skal du vælge »Administration« og derefter »Login Window«. På knappen Remote ændrer du login til at være »same as local«. Til sidst henter du en kommandolinje og skriver »ipconfig« for at få maskinens IP-adresse. Gå tilbage til Windows og kør Putty fra programgruppen Portable Putty.

Der kan komme en advarsel om certifikater. Det skal du ikke bekymre dig om. Tryk blot på »Yes«-knappen og fortsæt med at logge ind.

Nu skal vi køre programmet Xming Xlaunch. Vælg »Multiple Windows«, tryk »Next«, vælg »Start a program« og tryk »Next« igen. Vælg »Using Putty« og skriv IP-adressen på Linuxmaskinen plus dit Linuxbrugernavn og tilhørende kodeord. Tryk »Next– to gange og slut af med at trykke »Finish«.

Nu bør der være en X-terminal på dit Windows-skrivebord. Applikationen kører imidlertid stadig på Linux. Når du skal afprøve, om forbindelsen virker, skal du skrive kommandoen »xcalc« eller »xclock« for at se, om outputtet også kommer tilbage til Windows. Når du vil køre Linuxprogrammer i baggrunden, skal du blot tilføje et »&« efter kommandoen.

Få adgang til Windows-printere

Det er nemt at bruge Windows-printere fra Linux ved hjælp af Samba (se også første del af denne serie i nr 17/08 om Samba). I de fleste tilfælde er det installeret som standard. Hvis det ikke er det, må du installere det fra din packagemanager. Her bruger vi Ubuntu, der har det installeret som standard.

Når du har delt din printer i XP eller Vista, går du til din Linuxmaskine og vælger »Printing« i Administration-menuen på skrivebordet. Klik på »New Printer«, så kommer der en liste over forskellige printertyper.

Vælg »Windows Printer Via Samba« og klik på »Browse«-knappen. Samba scanner nettet og opretter en hierarkisk liste over workgroup’en. Udvid den, så du kan se maskinerne, og åbn den, der rummer den printer, du vil bruge fra Linux.

Klik på »Verify«-knappen for at sikre dig, at du kan nå printeren, og tryk derefter på »Forward«. Nu sammensætter systemet en liste over alle dets relevante drivere. Vælg dit printermærke og tryk igen »Forward« for at vælge model. I det næste skærmbillede kan du skrive et passende navn. Klik på »Apply« og send en testside til printeren.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Det skal du bruge…

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Overvintring

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]