Jeg hører til blandt de folk, der tit og ofte prædiker for onlinebackup. Mange glemmer mere eller mindre konstant at tage backup af deres filer, ikke mindst fordi det er lidt besværligt at huske det med en ekstern harddisk. Hvor ligger den nu, er der plads på den, hvilket program skal jeg bruge, og listen af undskyldninger er lang. Derfor var jeg heller ikke sen til at anbefale en af mine gode venner en online-backupløsning, da han for nylig søgte min hjælp.
Det virkelige liv er digitalt
(01. jul)Send dine filer i skyen
(02. mar)TDC åbner for lynhurtig 4G i januar
(09. nov)Kæmpe marked for ip-adresser
(03. aug)Surf videre i sommerhuset
(28. jul)Han havde startet eget firma og var godt klar over, at alle de data, han havde liggende, også mere eller mindre var liv og død for hans nystartede virksomhed. Så da han en aften spurgte mig, »Lars, hvordan får jeg taget backup af min computer?«, svarede jeg med det samme, at det letteste, han kunne gøre, var at finde en online-backuptjeneste.
Så startede kvalerne
Nu meldte spørgsmålet sig så om, hvilken tjeneste han skulle bruge. Personligt tænkte jeg med det samme på keepit.com, en tjeneste, der trods navnet faktisk er pure dansk. Men da vi lige søgte på Google efter online-backuptjenester, dukkede TDC også op, og det ville han umiddelbart hellere bruge. »TDC kender jeg, og jeg er sikker på, at deres løsning virker,« var hans begrundelse. Selv havde jeg (endnu) ingen erfaring med den løsning, så jeg tænkte, at det var helt fint.
Så en tur ind på TDC’s hjemmeside, og der fandt vi en løsning, der angiveligt kostede 39 kroner om måneden for 10GB data. Det viste sig, at der kom moms oveni, og det var kun vores første overraskelse. Vi fik betalt for produktet, og for ikke at skulle betale hver eneste måned så blev det forudbetalt for seks måneder. Men da betalingen var færdig, var der ikke nogen indikation af, at betalingen var gået igennem. Der var bare en blank side, som stirrede trodsigt på os. Der var så en knap nederst på siden (en meget lille knap langt nede), og da vi klikkede på den, fik vi så en ”betaling modtaget”-besked.
Derefter kom der så en mail med en, i mangel på et bedre ord, vejledning. Teksten var skrevet meget snørklet og var tydeligvis oversat meget dårligt. Men da vi endelig fik læst den, fandt vi ud af, at vi så skulle logge ind på den onlinekonto, vi havde oprettet, og her hente den softwareagent, der skulle køre på mas-kinen og tage backup.
Det virkelige liv er digitalt
(01. jul)Send dine filer i skyen
(02. mar)TDC åbner for lynhurtig 4G i januar
(09. nov)Kæmpe marked for ip-adresser
(03. aug)Surf videre i sommerhuset
(28. jul)Software, hvilken software?
Men så let gik det nu ikke. For godt nok kunne vi logge ind på et kontrolpanel, der var en blanding af dansk og engelsk, men vi kunne ikke finde softwaren. Tilbage til mailen, hvor der så var et link til en side, hvor installations- og opsætningsvejledningen var penslet mere ud. Her stod der nu, at vi skulle finde linket til softwaren i mailen, hvor den altså ikke var.
Vi var tæt på fortvivlede, men stædigheden vandt, og jeg valgte nu at springe til trin to i vejledningen – oprettelse af bruger. Igen var der ikke overensstemmelse mellem vejledningen og virkeligheden, men det lykkedes for mig at få oprettet en bruger. Og ved at logge ind på brugerens kontrolpanel fandt jeg endelig linket.
Nu måtte det da gå godt, tænkte jeg naivt. Softwaren blev hentet og installeret, og da jeg var overbevist om, at et par timers anstrengelser nu var tæt på at bære frugt, valgte jeg (og det var en fejl) at starte softwaren. Den krævede, at jeg loggede ind, hvilket jeg godt kunne leve med.
Problemet var, at uanset hvilket login jeg brugte, påstod den, at det var forkert brugernavn eller kodeord. Efter en halv times anstrengelser og banden og svovlen ad TDC’s produkt opgav jeg.
Det virkelige liv er digitalt
(01. jul)Send dine filer i skyen
(02. mar)TDC åbner for lynhurtig 4G i januar
(09. nov)Kæmpe marked for ip-adresser
(03. aug)Surf videre i sommerhuset
(28. jul)Jeg skrev til TDC og bad dem om at lukke kontoen og føre pengene tilbage. Lidt ros skal TDC dog have: Næste dag var kontoen lukket og pengene tilbage. Men det var også det positiveste ved den oplevelse.
En lykkelig slutning
Et par dage efter kiggede jeg igen på min vens computerbackup-behov og valgte denne gang at prøve keepit.com. Her valgte jeg produktet, ubegrænset plads i øvrigt, til samme pris, betalte for oprettelsen, og straks gik download af agenten i gang. Så startede vi klienten, og her var alle de mest almindelige mapper allerede markeret, og alt, vi skulle, var at tilføje de få ekstra mapper, der var, og klikke på ’Kør backup’. Programmet havde selv indstillet sig til at køre dagligt, og det kørte med det samme.
Hvorfor kan en gigant som TDC ikke lave så let et produkt? Online-backup skal være let, ellers bliver det altså ikke brugt.
Hvad er dine erfaringer med online backup, og hvilken tjeneste synes du er den bedste? Skriv din kommentar herunder.





