Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Det nørdede afinstalleringsprogram

Fjern programmer og tjek efter eventuelle efterladenskaber.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Geek Uninstaller 1.0.4.7 er et fint og ukompliceret lille program, der afinstallerer uønskede programmer fra din Windows computer. Programmet er gratis, og det virker under Windows XP/Vista/7/8 i såvel 32bit udgaver samt 64bit udgaver.

Enkel tilgang, effektiv i brug

Det er ikke kun det for en computerinteresseret interessante begreb nørd, der virker tiltrækkende ved Geek Uninstaller. Det er programmets simplicitet og effektivitet der vækker interesse. Programmet er også alsidigt da det eksempelvis kan tages med på en usb-nøgle, det skal nemlig ikke installeres for at man kan bruge det. Eneste handling man behøver at foretage sig er, at pakke programmet ud fra det pakkearkiv man henter programmet i.

Det i de forskellige udgaver af Windows integrerede installationsprogram har sjældent haft ry for, altid at gøre jobbet være færdigt når programmer skulle afinstalleres.

Her udviser Geek Uninstaller en mere grundig, og frem for alt mere gennemskuelig adgang til opgaven. Brugergrænsefladen kunne ikke være meget mere enkel. Det viser en liste over alle de programmer, der er installeret på computeren. Programmernes størrelse angives, samt dato for hvornår programmet er blevet installeret.

Mere end afinstallering

Som programmets navn refererer til, er det beregnet til at afinstallere programmer fra computeren. Det kan som alle handlinger i Geek Uninstaller gøres enten fra menuen, eller ved at højreklikke på pågældende program man ønsker fjernet.

Samme fremgangsmåde kan anvendes i forbindelse med de andre muligheder som Geek Uninstaller byder på. Programmet giver adgang til to informative og potentielt meget brugbare kommandoer.

Den ene er at man kan klikker på 'installation folder', der bevirker at Windows Stifinder starter og åbner installationsmappen. Det giver overblik over hvad der befinder sig i installationsmappen og selvfølgelig information om hvor pågældende program er gemt. Det kan være meget praktisk, hvis man vil lære sit system at kende.

En anden mulighed fungerer lidt på samme måde, det er 'registry entry'. Her åbnes igen et program, i dette tilfælde redigeringseditoren. Den åbner registreringsdatabasen på det sted, hvor det pågældende program er registreret i registreringsdatabasen. Således kan du se alle de registreringer som tilhører programmet.

En anden lille interessant detalje er, at der i højrekliksmenuen ligeledes befinder sig et punkt med søgeord til en Googlesøgning. Således kan du blot vælge at klikke på programmets navn og producentens navn, for at starte en søgning i Google på disse to ting.

For mange af de programmer du kan se i listen i Geek Uninstaller, findes der ligeledes et direkte link til producentens webside i højrekliksmenuen.

Når et program skal slettes

Programmets hovedformål er dog stadig at fjerne programmer fra din computer. Når man klikker på afinstallere påbegyndes afinstalleringen af programmet ganske naturligt.

Men Geek Uninstaller leder som en del af processen også efter efterladte mapper, filer eller efterladte registreringer i registreringsdatabasen. Findes der ikke noget sker der ikke mere, men findes der noget efterladt på computeren vises dette i et vindue.

Et af de i testen afinstallerede programmer have efterladt mappe og indhold, dette var markeret og efter at have trykket på 'finish' forsvandt også det. Efter selvsyn in Stifinder viste dette sig at være korrekt.

Skulle du komme ud fra hårdnakkede programmer der ikke vil afinstalleres, findes der i højreklikmenuen en funktion kaldet 'force removal' der skulle tage sig af den slags. Det blev ganske vist aldrig nødvendigt i testen, men at dømme ud fra programmets generelle effektivitet, er der ingen tvivl på det skulle kunne gøre arbejdet færdigt i hårdnakkede tilfælde.