Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Desktoppen i 3D

I en verden, hvor flere og flere ting bliver 3D, har du nu også mulighed for at forvandle din computers skrivebord (desktop) til et 3D univers. Det sørger T3Desk for.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Indrømmet - det er ikke et program, der gør din computer hurtigere, eller nødvendigvis gør dig mere produktiv.

Men T3Desk er altså et sjovt lille program, der forvandler din desktop til et 3D-miljø.

Programmet fungerer ganske kort ved, at du i stedet for at minimere et program på vanlig vis "3Dmize'er" det, og så kan du arrangere dine interaktive vinduer i et 3D-miljø.

Når først du har "3Dmized" dem, kan du flippe rundt, zoome i dem og rotere dem, næsten som hjertet måtte begære.

Der er ikke så mange parametre, du kan stille på i programmet, men du kan ændre lidt på rotationsvinkler, niveauet af gennemsigtighed, størrelsen på de inaktive vinduer og lignende enkle funktioner.

Programmet fungerer både under Windows 2000, XP, Vista og Windows 7 og de to sidste også i 64bit-versionerne. Det bedste er naturligvis, at det er gratis.