Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Desktop-pc med overraskende mange kræfter

Medions nye stationære computer viser langt flere kræfter end forventet.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det kan godt være, at stationære computere er på tilbagetog, ikke mindst på grund af laptops, der bliver både bedre og billigere. Men den nye stationære computer fra Medion, MD8807, som kommer i Aldi fra onsdag den 30. november, er en computer, du bør holde øje med.

Ikke alene har den nogle ret pæne specifikationer, den er også en ret billig stationær computer.

Medion positionerer den som en multimediecomputer, hvilket passer fint med den hardware, computeren er forsynet med, og som du finder i boksen her i artiklen.

Med hardwaren taget i betragtning besluttede vi os til at teste computeren med 3DMark 11, 3DMark Vantage, PCMark Vantage og CineBench 64bit, altså både som en gamingcomputer og som en multimediecomputer.

Overraskende gode tal

Den første test, vi sendte computeren igennem, var 3DMark 11, en gaming-suite, der kræver, at computeren understøtter DirectX 11. Her kom den første overraskelse, den scorede nemlig ikke mindre end 2.581 3DMarks, hvilket er ret flot i en computer til under 5.000 kroner.

Derefter sendte vi den igennem 3DMark Vantage, og selvom vi nu rent faktisk forventede en god score, så havde vi ikke ventet, at den kom ud med 12.319 3DMarks. Et meget højt tal, væsentligt højere end vi havde forventet.

Vi hastede nu videre til PCMark Vantage, og igen overraskede den meget. Denne gang med en score på 10.032 PCMarks, hvilket er meget godt for en computer, der er beregnet til multimedia.

Den sidste test, vi sendte computeren igennem, var CineBench 64bit, hvor OpenGL-testen gav en score på ikke mindre end 44,49fps, og i cpu-testen endte vi med 4,86pts. Igen ret flotte tal, der viser, at dette er en computer med langt flere hestekræfter, end vi havde forventet af en computer til under 5.000 kroner.

Alt det andet

Vi lyttede også efter, om computeren larmede, hvilket vi ikke kunne konstatere, og det medfølgende tastatur er af en langt højere kvalitet, end vi før har set.

Vi skal også rose maskinen for at have den superhurtige usb 3.0, og at Medions harddisk-dock nu også understøtter usb 3.0. Alt i alt en utrolig god maskine til prisen.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Specifikationer

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]