Af Lars Bennetzen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Linksys er en gammel kending i netværksverdenen, men med Ciscos opkøb af Linksys var der varslet en ny ære, når det handler om navne altså.
I dag eksisterer Linksys ikke længere som et firmanavn. Længe havde der ellers været produkter mærket »Linksys by Cisco«, men Cisco ønskede at bruge sit eget navn, også til forbrugerprodukter.
Der blev derfor lagt en plan om, at navnet Linksys skulle fases ud, at det gamle Linksys-logo skulle væk, og at Cisco skulle være afsender på alle produkter.
Med den nye linje af hjemmeroutere er denne plan ført helt ud i livet. Men lidt Linksys er der dog tilbage i routerne. Dels er det spændende og velkendte Linksys-design beholdt på routerne, dels er Linksys beholdt som brand, og derfor hedder de tre nye routere Linksys E1000, Linksys E2000 og Linksys E3000. Routerne er alle tre trådløse n-routere og har samme design, dog er der forskel på farven og størrelsen af de tre routere.
Ydermere har Linksys adopteret en lille genialitet fra hollandske Sitecom. Nu kan du nemlig direkte sammenligne de tre produkter ved at kigge på bagsiden af indpakningen. Her står der specifikationer for alle tre typer routere, og du kan direkte se, hvad det nu er, som E3000 kan, som E2000 og E1000 ikke kan.
Det er rigtig smart, at du på den måde ikke behøver rende rundt i forretningen og finde alle tre produkter frem og febrilsk forsøge at sammenligne specifikationer på pakkerne. Det skal Cisco have stor ros for.
Endelig har Linksys annonceret, at dets software skulle være blevet meget mere brugervenlig, så langt som at det kun handler om ganske få klik, før dit nye netværk virker.
Det var nu også tiltrængt, for den gamle version af den medfølgende software var langtfra brugervenlig, så vi så frem til at se, om de nu også havde fået brugervenligheden i top.
Starter i midten
Den første router, vi gik i gang med at installere, var Linksys E2000, routeren i midten, om vi så må sige. En router med de grundlæggende specifikationer og så lidt til. Således har den for eksempel gigabit-ethernet, bedre dækning og understøttelse for 5GHz trådløst netværk, som lillebroren ikke har.
Men i forhold til E3000 mangler den en hel del, såsom understøttelse for tilslutning af en usb-harddisk, samtidigt 2,4 og 5GHz trådløst netværk og båndbreddehåndtering specielt optimeret til spil.
Da den grundlæggende installation af de tre routere er ens, snakker vi i det efterfølgende kun om mellemrouteren, og vi vil kort fortælle om specielle ting ved de to andre routere.
Så E2000 blev pænt pakket ud, og på bagsiden, der hvor du ville slutte enheder til routeren via netværkskabler, var der pænt klistret et mærke over, der gjorde os opmærksom på, at vi skulle indsætte cd’en og følge anvisningerne der.
Som sagt så gjort, og det medfølgende installationsprogram/guide startede pænt op. Ud over de sædvanlige instrukser i, hvordan vi skulle pakke routeren ud, gav den også godt illustrerede instrukser i, hvordan vi skulle slutte den til vores netværksforbindelse og derefter slutte den til strøm og tænde for den.
Her blev vi så lidt forbløffede, og vi gik lige et skridt tilbage i installationen igen. For vi var ikke blevet bedt om at slutte vores computer til routeren.
Alle de forrige routere, vi har testet gennem årene, er blevet konfigureret via en trådet forbindelse, men det skulle åbenbart ikke ske her. Vi overvejede længe, om det var en fejl i vejledningen, og overvejede meget at sætte et netværkskabel imellem vores laptop og routeren.
Men vi endte med at gøre, som de foreslog, og trykkede forsigtigt på ’Næste’ i installationsguiden. Nu gik programmet i gang med at lede efter routeren, fandt den tydeligvis og skrev så, at den konfigurerede netforbindelsen.
Efter et par minutter var den operation klaret, og vi blev nu præsenteret for skærmbilledet ’Cisco Connect’, som primært bestod af fire områder. ’Computere og enheder’, hvor vi kunne tilslutte andre computere eller enheder til vores netværk, ’Forældrekontrol’, hvor vi kunne begrænse netværksadgangen til husets mindreårige, ’Gæsteadgang’, som var det sted, vi kunne oprette et gæstenetværk, og endelig ’Routerindstillinger’, hvor vi kunne ændre de grundlæggende indstillinger på routeren.
De grundlæggende indstillinger
At tilføje en ny enhed til netværket var meget trivielt og utrolig let – du følger bare beskrivelsen på skærmen, og vupti, så er den næste computer eller den nye printer på nettet.
Forældrekontrollen slås til ved at angive et kodeord, og herefter kan du så vælge, hvilken tændt pc du vil begrænse adgangen til internettet på. Du kan angive tidspunkter, hvor computeren ikke må få adgang til netværket, og du kan angive bestemte sider, som pc’en ikke må få adgang til.
Endelig er der gæsteadgangsfunktionen, som faktisk er ret smart. Den er som standard slået til, og selvom det som standard har et navn, kan du ændre det til, hvad du nu måtte ønske. Du kan her angive, hvor mange samtidige gæster du tillader, og du kan ændre den standardkode, som routeren har givet netværket.
Gæsterne slutter sig så blot til netværket og bliver bedt om den kode, du har angivet, og vupti, er de på nettet. De har dog ikke adgang til noget på dit interne netværk, de kan hverken se andre computere eller printere. En rigtig smart funktion.
De avancerede indstillinger
Endelig er der routerindstillingerne. I ’Cisco Connect’ kan du ændre på routerens navn og på adgangskoden til routeren; du kan oprette en installationsnøgle, som du kan lægge på en usb-enhed; du kan se routerdetaljer såsom modelnummer, firmwareversion og ip-adresser; og så har du adgang til de avancerede indstillinger.
Når du klikker på sidstnævnte, får du lige vist brugernavn og kodeord (som du samtidig kan kopiere), så du nemt kan logge ind på routeren, hvis noget skulle gå galt.
Når du så trykker på ’Ok’, starter din webbrowser, og du kommer ned på routerens webinterface.
Hvor Cisco Connect var en nyskabelse og en god en af slagsen, er der ikke sket det store med interfacet til Linksys-routerne. Det ligner sig selv, og for dem af os, der kan lide dette layout, er det en stor fornøjelse, og vi følte os med det samme hjemme her.
Vi skal ikke bruge tid på selve det interface, for det kan, hvad det skal, og er rimelig selvforklarende.
Forskellene på routerne
Men vi skal dog bruge et par linjer på forskellene. E1000 er den enkle router, og faktisk har du ikke rigtig brug for at komme ned i webinterfacet, medmindre altså du vil slå QoS til (som alle tre routere har).
Her kan du bestemme, hvilke programmer der skal have fortrinsret på netværket, og det foregår ret let. Listen af understøttede spil er markant større ved E3000 end ved E1000, men det er kun at forvente.
E2000 snød os dog lidt. For vi ville godt skifte over og bruge 5GHz-netværket. Vi vidste, at den kunne, men vi kunne ikke finde funktionen. Efter megen leden frem og tilbage fandt vi den til sidst.
Vi skulle skifte fra ’WiFi Protected Setup’ til ’Manual’ på det trådløse netværk. Nu kunne vi skifte mellem 2,4 og 5GHz, ændre navn på netværket og skifte kanal samt kanalfrekvens. Meget knudret at gøre det her, og det var et rent tilfælde, at vi fandt den her.
På E3000 var der som standard sat både et 2,4 og 5GHz netværk op, og af uvisse årsager havde de samme navn. Vi valgte at ændre navnet, så vi kunne adskille dem på netværkslisten og derved vælge det mest optimale.
Der var ingen tvivl om, at E3000 ydede klart bedre end de to andre routere. Onlinespil som World of Warcraft kørte markant bedre på E3000, og vi havde også en bedre dækning på E3000 og E2000 end på E1000. Ganske som de også påstod på pakken.
Generelt var vi meget glade for routerne, men E3000 var klart vores favorit. E2000 kunne også bruges, og E1000 er virkelig til dem, der ikke har de store krav til netværket. Alt i alt er det tre gode produkter.
