Indrømmet, vi var skeptiske da de kom frem. Hvad skulle vi med forvoksede mobiltelefoner, uden tastatur og med hardware, der var svagere end den tarveligste netbook? Det var hinsides de fleste computernørders forstand at forestille sig, at dette nogensinde kunne blive en succes.
Alt om DATA gennem 27 år
(04. nov)Alt om DATA tester Windows 8
(18. maj)Alt om DATA tester bundkort
(04. feb)Alt om DATA tester Linux-distributioner
(05. nov)Nyhedsbrevet drillede – vi beklager
(03. maj)Byg din egen mini-pc
(10. jan)Alt om DATA tester store bærbare
(19. jul)Vi tog fejl. Tablet-bølgen har i den grad taget fart, og de små apparater er nu mere udbredte end vi nogensinde havde regnet med. Men hvad er så årsagen? Hvorfor vil din kæreste, din bedste ven og din svigerfar alle have en tablet, og hvorfor bør du selv være interesseret? Vi kigger nærmere på fænomenet, graver dybt ned i teknologien, tester de nyeste modeller og giver alt i alt den ultimative tablet-guide.
Bliv usynlig på nettet
De kender dig efterhånden bedre end din mor. Onlinetjenester som Facebook og Gmail gemmer alt hvad du foretager dig på nettet. Vi lægger stort set ikke mærke til det, men hvad hvis dine oplysninger en dag bliver brugt imod dig? Scenariet er ikke ren science fiction og vil du være sikker på, at det du poster på nettet ikke kan spores tilbage til dig, må du tage dine forholdsregler. Vi viser hvordan du gebærder dig på nettet i al anonymitet, og hvordan du sletter de spor du har lagt gennem tiden i vores store guide.
Tablet med notebook-gener
Computerverdenen er en sær størrelse for tiden. De små tablets vælter frem, og nu kommer der endda også vanvittige hybrider mellem disse touch-styrede apparater og den klassiske notebook. Acer Iconia har intet tastatur men i stedet to touchskærme, så du kan styre computeren med fingrene. Synes du det lyder som et skørt påfund, kan vi kun være enige, men måske sådan en computer gemmer på muligheder, der før har været utænkelige? Vi angriber den nye hybrid-computer med åbent sind, og fortæller om Acer Iconia er et fjollet påfund eller årets mest geniale opfindelse.
Som altid er der også masser af andre spændende artikler, guider, test og nyheder. Vi tester blandt andet et lommekamera fra Sony, der filmer i 3D, et anderledes computerkabinet fra SilverStone, en ekstern ssd med usb 3.0 fra Verbatim og meget andet. Derudover går vi bag om sikkerhed på mobile apparater, samt fortæller hvordan du bygger et elektronisk posthus og hvordan du tager backup af dit onlineliv.
Det hele finder og meget mere finder du i Alt om DATA 6/2011, som er på gaden nu.





