Set i det lys er den nye Core i7-3960X så opsigtsvækkende, som man kunne vente. Det er en helt ny chip, ikke en opgraderet udgave af en eksisterende konstruktion. Den har endda en ny sokkel og et nyt chipsæt, der henholdsvis hedder LGA 2011 og Intel79. Men der er en anden side af medaljen, også kaldet Sandy Bridge E. Og den er symptomatisk for et bredere problem med pc-platformen.

Det begynder med en historietime: baggrunden bag multicore-pc-processorer. Det hele begyndte, da Intel erkendte, at virksomhedens fascination af frekvens var ved at slå fejl. Den pågældende processor var den berygtede Pentium 4.

I første og anden generation virkede Pentium 4 ret smart. Den skalerede hurtigt fra lidt over 1GHz helt op til 3GHz. Så skrumpede matricen til 90 nm, og hjulene faldt af. Det var i juni 2004, og den første markante dato på vores rejse fra en hektisk kamp om frekvens til noget, der i stigende grad ligner multicore-kvababbelse.

Intels reaktion var at sammenflikke et par Pentium 4-processorer og skabe den Pentium D dual core-processor, der kom i 2005. Pentium D blev afløst i sommeren 2006 af den meget ombyggede dual core-familie Core 2, som senere avlede quadcoren Core 2 i begyndelsen af 2007. Som Intel lovede os, var vi hastigt på vej mod multicore-computere.

Set i bagklogskabens lys var det her, problemerne begyndte. Det tog yderligere tre år for Intel at frigive six core-desktop-processoren Gulftown, der oprindelig blev solgt under navnet Core i7-980X. Og nu sidder vi i dag med Intels seneste og fornemste værk, en chip, der lægger Gulftowns Westmere-arkitektur i graven til fordel for Intels smartere Sandy Bridge. Men den har stadig seks kerner.

Hvad foregår her i grunden? Sagerne bliver endnu mere fængslende, når man opdager, at Intel allerede sælger serverprocessorer med op til ti kerner. Den er god nok, ti kerner. Så ser man på det billede, Intel har offentliggjort af den nye Core i7-3960X og konstaterer, at denne nye six core ikke helt er, hvad den giver sig ud for at være. Det er faktisk en lille smule fordægtigt. Vi må bore i sagen.

Hvor mange kerner?

Lad os først se under gulvtæppet. Det er ikke nævnt i Intels officielle dokumentation. Men det billede, Intel har givet os af den nye Core i7-3960X, gør en ting aldeles klar. Dette er en eight core-pc-processor med to kerner, der er slået fra. I øjeblikket kan vi kun spekulere over Intels strategi, men vi har en ret bastant anelse. Det vender vi tilbage til.

Arkitekturmæssigt er Core i7-3960X en del af Sandy Bridge-familien. Det betyder, at den er en 32 nm-processor med grundigt ændrede indre dele sammenlignet med den forrige six core-Gulftown-processor. Den er også en 32 nm-chip, men dens Westmere-arkitektur er blot en mindre udgave af den ældre Nehalem-familie. Det betyder ikke, at Nehalem, Westmere og Gulftown er jammerlige. Tværtimod, sagen er, at Core i7-3960X og dens søsterchips (Sandy Bridge E) fører Intels bud på en topprocessor up to date.

Det kan derfor ikke overraske, at mange af de bedste dele af Sandy Bridge, som allerede er set i processorer til LGA 1155-soklen, er med her. Det vil sige, at alt fra Intels seneste udgave af Smart Cache, HyperThreading og Turbo Boost er med i blandingen. Man får også understøttelse af de seneste SSE4.2-instruktioner sammen med avx- og aes-extensions.

Intels bud på X79-bundkortet, DX79SI.

Læs også

Intel erstatter overclockede processorer

  (19. jan)

Nye turbo-processorer fra Intel

  (01. jun)

Den bedste processor til pengene

  (18. jun)

Nem overclocking med software

  (20. jun)

Fuld fart på processoren

  (25. apr)

Gulftown-monstret slår til

  (27. apr)

Sådan bliver Intels næste top-processor

  (28. jul)

Der er også et antal Sandy Bridge E-specifikke detaljer, som ikke kendes fra tidligere Sandy Bridge-chips, og som primært har med chipsættet og ekstraenhederne at gøre. Den mest iøjnefaldende er den nye LGA 2011-sokkel. Den repræsenterer en betydelig stigning i antallet af pins i forhold til Intels eksisterende LGA 1366-desktopsokkel. Forklaringen er en opgradering fra et hukommelsesinterface med tre kanaler til fire.

Skyd spurve med kanoner

Intels LGA 1366-platform led ikke netop af hukommelsesmangel i desktopmiljøet. Og da Intel holder sig til seks kerner med den nye Core i7, bliver det øgede behov for båndbredde sandsynligvis beskedent.

Men det er netop sagen. Ligesom LGA 1366-platformen er LGA 2011 strengt taget en løsning til servere og arbejdsstationer. Intel har givet den en hurtig overhaling, ændret et par navne og smidt den på desktoppen. Fire hukommelseskanaler er praktisk, når man taler om multisokkelsystemer med op til ti kerner pr. sokkel. Til en enkeltsokkel-desktopplatform, der stopper ved seks kerner, er det at skyde spurve med kanoner.

Hvis vi går videre, ser vi, at de andre ændringer i overgangen fra LGA 1366 og det gamle X58-chipsæt til LGA 2011 og X79 omfatter et enkeltchip-chipsæt, PCI Express flytter over på processormatricen, og der er ekstra fire PCI Express-baner, der giver et samlet antal på 40 baner.

Med andre ord rigeligt til multi-gpu-kørsel, uanset hvad man vil lave. Sata-portene får også en opgradering til 6Gbps. Men der er stadig ikke nogen indbygget usb 3.0, og det dæmper begejstringen lidt. De virkelig kritiske områder er imidlertid der, hvor Core i7-3960X adskiller sig fra tidligere Sandy Bridges. Der er to, og de er ikke helt ubeslægtede. Igen er vi inde på emnet uncore.

Det mest bemærkelsesværdige er, at Sandy Bridge E er en ren cpu. Der er ingen integreret grafik, og det betyder ingen Quick Sync-acceleration af videokode. Det er ikke udelukkende en kritisk udeladelse. Men den er lidt svær at sluge i betragtning af 3960X’ høje pris. Quick Sync er en rar funktion, og man kan få den på selv de billigste LGA 1155 Sandy Bridge-chips.

Den sidste ændring i Sandy Bridge E har med overclocking at gøre. Intel har introduceret en ny adskiller mellem basisfrekvensen og kernerne. Den kalder man en cpu-strap. Nettoresultatet er, at man kan få basisfrekvenser på 100MHz, 125MHz, 166MHz og 250MHz. For en ulåst chip som Core i7-3960X er det ikke overvældende.

Man får fuld adgang til standard-cpu-forholdene, kerne for kerne. Men for de billigere og delvis låste medlemmer af Sandy Bridge-serien, navnlig i7-3830 (quad core), gør det hele forskellen og sikrer, at LGA 2011-platformen giver entusiasterne noget ekstra.

Intel versus Intel

Der er umiddelbart én ting, der er iøjnefaldende. Den nye Intel Core i7-3960X er i en klasse for sig. Det er naturligvis ikke vanvittig overraskende. AMD’s nye pseudo-eight core-processorer (FX) halter bag efter de gamle Gulftown Core i7-processorer, når det gælder ydelse. De kommer næppe til at give denne nye Core i7 anledning til bekymring.

Kampen må derfor stå mellem Intel og Intel. Udgør den nye i7 et markant skridt forud i forhold til den nye konge? Svaret er uundgåeligt både ja og nej. Hvis man skal være mere specifik, er spørgsmålet, om man taler om fabriksindstillede eller over-clockede frekvenser.

Afgjort den
hurtigste processor, man kan få for penge, men hvor meget bedre ville den være med alle otte
kerner slået til?

Tænk på et tal

De officielle tal giver Core i7-3960X en nominel frekvens på 3,33GHz med en maksimal turbohastighed på 3,9GHz. I vores test kørte den typisk ved 3,6GHz, uanset hvor mange kerner der blev belastet.

Den hurtigste Gulftown-processor er Core i7-990X på 3,46GHz. Med andre ord indebærer den nye i7 ikke noget større spring i frekvensen. Den tilføjer heller ikke ekstra kerner. En eventuel forbedring af ydelsen må primært være arkitektonisk.

Som vores målestok har vi rekvireret en Core i7-980X. Den er en anelse langsommere end 990X ved 3,33GHz, men forskellen er ret marginal. Når man lægger ud med videokode- testen x264 HD, viser det sig, at den nye Core i7-3960X drøner af sted med 49fps, mens den gamle svinger klarer 43fps.

På andre områder er historien den samme. I Cine- benchs R10- og 11.5-test opnår Core i7-3960X 27 sekunder i den førstnævnte og leverer et indeks på 10,54 point i den sidstnævnte. 980X’ tal er 32 sekunder og 8,64 point. I World in Conflict, der stadig er et af de mest krævende spil, når det gælder cpu-belastning, er det 93fps for Core i7-3960X og 88fps for 980X.

Alt det betyder, at den nye chip er mærkbart, men ikke dramatisk hurtigere end 980X. Hvis man allerede har en 980X, vil man næppe føle sig lokket til at opgradere til en ny processor.

Mester i overclocking

Medmindre man sammenligner den mulige overclocking. Vores 980X-chip kan overclockes til 3,9GHz. Men i vores test klarer det nye uhyre 4,8GHz. Og det er på gammeldags luftkøling.

Ved den frekvens udspyr Core i7-3960X 63fps i x264 HD-videotesten. Ved 3,9GHz er 980X god for 51fps. Læg hertil overclocking-potentialet, så bliver 3960X’ forbedring i ydelse omtrent fordoblet.

Hvad skal man sige til Intels nye topprocessor og den nye platform? På den ene side er det tydeligvis den hurtigste pc-processorløsning, man kan få for penge. Ved nogle målinger såsom hukommelsesbåndbredde knuser den selv Intels egne six core-Gulftown-processorer som Core i7-980X.

Den indvarsler en sund forbedring i muligheden for overclocking. Vi nærer ikke megen tvivl om, at stabile systemer, der kører ved 5GHz eller mere, bliver mulige med vandkøling. Platformopgraderinger, der omfatter flere PCI Express-baner og et hurtigere sata-interface, er også uhyre velkomne.

I mere realistiske test af applikationsydelse er svælget mellem Intels forrige topprocessor og platform og den nye generation noget mere prosaisk. Det, der gør det frustrerende, er, at Core i7-3960X højst sandsynligt kan klare den form for massiv ydelsesforbedring, som vi forventer af en topprocessor fra Intel.

Dybest set lyver specifikationerne ikke. Intel nævner et antal transistorer på 2,27 milliarder. Det er næsten dobbelt så mange transistorer, som der er på en Gulftown-processor, selvom antallet af kerner er det samme. Bevares, Core i7-3960X har 3MB ekstra cache og lidt flere indbyggede funktioner, men det er ikke nok til at forklare over en milliard ekstra transistorer.

Forklaringen er naturligvis, at Core i7-3960X i virkeligheden er en eight core-processor med et par kerner slået fra. Når man skal betale 7.500 kroner, er det meget svært at acceptere tanken om, at Intel med vilje holder igen med processorydelsen. Det spørgsmål, der følger lige efter, er, om der er plads til at låse kerner op, især for processorer fra AMD.

Efter vores mening er det ekstremt usandsynligt. Hvis det skulle ske, måtte Intel være under ekstremt pres fra AMD. Det forholder sig i virkeligheden lige omvendt.

Fraværet af Quick Sync er også en skuffelse. Der er gode arkitektoniske grunde til, at Quick Sync ikke er med i denne processor. Men det er Intels problem, ikke kundernes. Og købere af Core i7-3960X har al ret til at forvente fuld adgang til det produkt, som de har betalt i dyre domme for.

Resultaterne fra Core i7-3960X ser ud, som om de i høj grad hænger sammen med den ydelse, man ser hos Intels vigtigste konkurrent, AMD. Hvis AMD’s nye Bulldozer-arkitektur havde været den øjenåbner, vi havde håbet på og forventet, er det svært at forestille sig, at Intel ville have lanceret Core i7-3960X med et par skjulte kerner.

Frisk fra fabrikken er Sandy Bridge E kun en smule foran den seneste generation af cpu’er. Overclocket er den et sandt uhyre.

Læs også

Intel erstatter overclockede processorer

  (19. jan)

Nye turbo-processorer fra Intel

  (01. jun)

Den bedste processor til pengene

  (18. jun)

Nem overclocking med software

  (20. jun)

Fuld fart på processoren

  (25. apr)

Gulftown-monstret slår til

  (27. apr)

Sådan bliver Intels næste top-processor

  (28. jul)

I stedet ville man have gjort sit bedste for at imødegå konkurrenten og køre alle otte kerner. Vi frygtede, at AMD’s fortsatte manglende evne til at udfordre toppen ville få Intel til at grave sig ned. Med Core i7-3960X er det trist nok sket. Og det er en skam, især for forbrugeren.

Hvis man imidlertid kan se bort fra det, der ligner kunstig kernebegrænsning, og vil have verdens hurtigste processor, skal man ikke lede længere. Det mest imponerende er den ekstra plads til overclocking, som Intel har leveret til den gamle chip med seks kerner. Platformopgraderinger med flere pci-e-baner og sata 6Gbps er også velkomne.

Det store problem er dog enkelt: Det er de skjulte kerner. Vi vil have dem tændt, og vi vil have dem tændt nu. Indtil det sker, forbliver Core i7-3960X en inderligt utilfredsstillende processor, især i betragtning af den svimlende pris.

Klik på billedet for at forstørre.

Intel core i7 3960x - den endnu mest extreme cpu

1 Forberedt til pci-e 3.0
Ikke blot får vi dejlige specifikationer for hukommelse, vi får også resultatet af den splinternye PCI Express-standard. Bevares, vi har endnu ikke nogen pci-e 3.0-grafikkort, men de ligger lige om hjørnet i 2012.

2 Quad-parat
I den ret store cpu-pakke ligger alle de gode sager, du skal bruge for at få mest muligt ud af din quad-channel-hukommelse. Hukommelsescontrolleren sidder endnu på matricen, og blokkene er anbragt med samme afstand rundt om soklen.

3 Skru op for frekvensen
Den virkelig opsigtsvækkende funktion i Core i7-3960X er muligheden for overclocking på denne ekstreme chip. Vi er ikke i tvivl om, at man med lidt velovervejet justering af spændingen må kunne komme op på 5GHz.

Intel core i7 3960x - den endnu mest extreme cpu

4 Hvor mange?
Man kan ikke helt se dem alle her, men inden i den nye sokkel er der i alt 2.011 pins. Det er ikke noget tilfælde, at den hedder LGA 2011. Men det er måske et tilfælde, at den netop blev lanceret i det år. Måske.

Klik på billedet for at forstørre.