Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Den stuevenlige kontorprinter

Brugervenlighed og design er i top hos HP, der leverer en hæderlig print-performance.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er svungne former og frihed for knapper. Det gør HP Envy 7640 til testens designvinder. Den 8,8 cm store touchskærm er meget enkel at bruge. Der er alt, hvad du skal bruge, faktisk også en faxfunktion, og alt i alt tegner det godt for HP. Kortlæseren er gemt bag et lille rundt dæksel, der glider ind i maskinen, når det åbnes.

Ingen knapper og lækkert design gør HP til testens mest stuevenlige printer. Kortlæseren sidder bag det runde dæksel til venstre.

Der benyttes fire farver, men kun to farvepatroner. Begge patroner fås også i XL variant, så du har ekstra stor beholdning og lavere printpris. Den ene printpatron er til sort, den anden indeholder de øvrige farver. Er det smart? Du risikerer jo at bruge den gule farve før den blå, men bliver nødt til at skifte hele patronen. Konceptet sparer dog plads i printeren, og du har færre patroner med hver sin mekanik, plastik osv. Så måske udlignes ulemperne af fordelene.

Forbrugsmæssigt ligger HP da også lunt i svinget, om end sideprisen er i den lidt dyrere ende, hvis man skal tro producenternes egne opgivelser. Til gengæld er Envy 7640 hurtig. Kun den store Canon er kvikkere, og især de fem sekunder for første A4-print er ret imponerende.

Opsætning er ekstrem enkel. Du kan for eksempel få en lille animationsfilm frem på skærmen, hver gang du vil noget nyt. Åbner du papirbakken, får du endda tilbudt at få et lille klip, der viser, hvordan papiret ilægges korrekt. Det er brugervenlighed på et højt niveau.

HP Envy 7640 er på mange måder en fin printer, og den er kvik. Men konkurrencen er hård. Den er ikke bedst til fotoprint. Den udskriver pænere end den langt billigere Brother, men har ikke de nuancer, som Canon formår. Hudtoner står ikke helt korrekt, men til familiebilleder er den rigelig god. Det er en god allroundprinter, der kan lidt af det hele, og som alle kan finde ud af at bruge.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Datatid TechLife mener:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]