Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed: Adobe Premiere Elements 10

Den nemme vej til flotte videoer

Med Adobe Premiere Elements 10 er det nemt at skabe flotte film med dine egne optagelser

Af Rasmus Elm Rasmussen

Premiere Elements er skabt til den, som gerne vil redigere sine video-optagelser og lave flotte film, men ikke vil brænde hele opsparingen af på et dyrt stykke videoredigeringssoftware som eksempelvis den fulde udgave af Adobe Premiere.

Det nye Adobes Premiere Elements 10 har kraftfulde funktioner og er samtidig let at benytte for almindelige hjemmebrugere, takket være funktioner, som automatiserer processen med at skabe film.

Brugerne får mange nye værktøjer, der hjælper med at få det meste ud af hvert videoklip. Med en farvekorrektionsteknik fra Adobe Photoshop er det eksempelvis blevet endnu nemmere at forbedre billedkvaliteten. Der er også nye InstantMovie-temaer, som på få sekunder automatisk kan sammensætte en seværdig film.

Adobe Premiere Elements 10 kan desuden forvandle et stillbillede til en medrivende video ved at udnytte bevægelser og zoom til at give spænding og skabe interesse hos publikum. Med indholdsfølsom ansigtsgenkendelse finder programmet automatisk ansigter i billedet, så man derefter kan zoome ind på de centrale elementer i billedet – menneskene.

Premiere Elements 10 giver bedre ydeevne, hvis man bruger 64bit-udgaven af Windows 7, og Mac-brugere har nu mulighed for at udnytte Smart Sound til at sammensætte musikspor, der passer med filmens længde.

Når man har færdiggjort sin film, kan man dele og distribuere filmen på mange forskellige måder. En ny egenskab er, at film kan eksporteres i avchd-format, som gør det muligt at brænde film i hd-kvalitet med en almindelig dvd-brænder på billige standarddiske. Film kan også uploades direkte til Facebook eller YouTube fra Organizer i Elements.

Adobe Premiere Elements 10 koster 775 kroner og sælges også sammen med Adobe Photoshop Elements 10 til 1.162,50 kroner. Det er også muligt at opgradere ældre versioner. Produkterne er allerede tilgængelige på engelsk, men forventes ude i dansk version til august.


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR