Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Den bedste videoredigerings-software er kåret

Vores stortest af videoredigeringssoftware er afsluttet og selvom der var mange finde kandidater kan vi nu kåre en vinder.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Man kan ikke for alvor kvaje sig her. Disse værktøjer er næsten alle stuvende fulde af funktioner. Og selvom nogle klarer sig bedre end andre, arbejder de kun langsomt, hvis du går amok og prøver at vride den sidste øre ud af funktioner som ”ubegrænsede” spor eller dusinvis af effekter.

Vi har anmeldt specifikke versioner her, men man bør huske, at de fleste af disse værktøjer også kan fås i mindst en anden udgave, der koster mindre og mangler blu-ray-understøttelse (og som regel også en håndfuld bonusfunktioner, som du næppe vil savne. Men tjek detaljerne på deres websites for at være helt sikker).

Hvis du ikke har en blu-ray-brænder og ikke har tænkt dig at opgradere snart, er det en nem besparelse, før du ser dig om efter billigere løsninger.

Konkurrencen var hård, men den vigtigste grund til, at vi kårer Corel VideoStudio Pro X4 som vinderen, er dens brugerflade og brugervenlighed snarere end dens funktioner (her tager Pinnacle prisen, hvis man er villig til at sluge den ekstra udgift til Ultimate Collection).

Den er langt den mest bekvemme editor i brug, uanset hvor erfaren man er. Og når man tager i betragtning, hvor lang tid redigering tager, betyder det meget.

Bedst køb er RoxioVideo Lab HD. Det er ikke blot en af de billigste løsninger; den rummer en af årets mest spændende nye funktioner – understøttelse af 3D.

Hvis du er ligeglad med det, kan du helt ignorere disse muligheder og nyde en stærk, fleksibel videoredigeringssuite, der ikke koster en herregård. Hvis du vil bruge funktionen, er det frem med brillerne eller det dyre tv, så kan du se frem til at give dine optagelser en helt ny dimension.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]