Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Den bedste af disse billige routere

. Den eneste router, der skilte sig ud i denne test, er Trendnets TEW-813DRU.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med en pris på 600 er det en af de dyreste i testen, da mange af de andre kan fås endnu billigere ved en hurtig søgning på nettet, men man får både den bedste ydelse i klassen og beamforming-support.

Kun D-Link truede Trendnet i dysten om pole position på 802.11ac-banen, og selv-om det stod lige ved kort afstand, lagde Trendnet afstand, jo større afstanden blev – tydeligvis resultatet af beamforming. Da røgen havde lagt sig, stod Trendnet som vinder i alle fem test. Den klarede sig navnlig godt på relativt kort afstand: 242 Mb/s i soveværelset, 165 Mb/s i spisestuen og 159 Mb/s i entreen.

Hvis man skaI spare, er routeren 802.11ac et oplagt valg.

TEW-813DRU fik også nogle af de hurtigste scorer på 802.11n-radio, og dens filoverførsel over USB var gennemgående ret god, men dog ikke så hurtig som Asus’ RT-AC52U. Hvis Trendnet havde satset på en USB 3.0-port, kunne denne router have været endnu bedre.

Selv dens webinterface er hurtigt. Det reagerede hurtigt på vores klik, og layoutet er både brugervenligt for netværksnovicer og avanceret nok til at tilfredsstille mere erfarne brugere, der har lyst til at konfigurere ting som indgående filtre, flere SSID’er pr. kanal og andet.