Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
De nye modeller bærer navnene Dell Precision M4700 og Dell Precision M6700. Begge arbejdsstationer benytter de seneste Intel Core i5, i7 og Extreme Edition-processorer samt Turbo Boost-teknologien, der giver optimal ydeevne og mulighed for at integrere professionelle grafikkort som eksempelvis Nvidia Quadro K-series GPUS og AMD FirePro.
Læs også:Guide: Find den perfekte bærbare
Dell Precision M4700 er en 15-tommer mobil arbejdsstation, der er skræddersyet til ingeniører, grafikere, animatorer, analytikere og andre som har brug for en hurtig, kraftig og designmæssigt lækker arbejdsstation, der kan håndtere hukommelseskrævende programmer og samtidig holde batteri hele dagen. Der er gode udvidelsesmuligheder i form af RAID 0/1/5 og tre harddiske med i alt 1,8TB lagringskapacitet. Dell Precision M4700 fås i et aluminium eller et magnesium chassis.
Læs også:Stortest: Otte bærbare i fire prisklasser
Dell Precision M6700 er markedets letteste mobile arbejdsstation. Den kommer med samme ram-specifikationer som M4700, men har mulighed for at lagre 2,8TB fordelt på fire harddiske. Endvidere bliver det den første mobile arbejdsstation, der giver mulighed for 10+ finger multitouch, plus mulighed for at integrere AMD FirePro M6000 med PCIe x16 Gen 3 og Nvidia 3D Vision Pro. Dell Precision M6700 fås i et aluminium og magnesium chassis eller i en Covet Edition i rød finish med Corning Gorilla-glas 2.