Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

De unge bryder virksomhedens it-politik

Sikkerhedstruslerne stiger, fordi de unge medarbejdere i dag er på sociale medier, shopper online og henter apps til deres arbejdstelefon eller -tablet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af it-virksomheden Cisco.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Virksomheder trues af de unges online-vaner. Syv ud af ti (71 procent) bryder virksomhedens it-sikkerhedspolitik. De bruger sociale medier som en naturlig måde at kommunikere med venner og bekendte – også på arbejdet. De køber ind på nettet og henter apps til telefonen og tablet’en. Denne adfærd stiller store krav til virksomhedernes sikkerhed. Det viser en ny Cisco-undersøgelse foretaget blandt 1800 studerende og medarbejdere under 30 år.

”Vi ser en ny generation af unge, som har helt andre forventninger til, hvad de må på arbejdet end tidligere. Undersøgelsen viser, at der er behov for at udvikle sikkerhedsløsninger, som mere gnidningsfrit beskytter både virksomhederne og medarbejderne, ” udtaler Henrik Stær, teknisk chef i Cisco Danmark.

Rapporten viser, at nyuddannede unge, som starter på deres første job, vil være en sikkerhedsmæssig udfordring for virksomhederne. De har en forventning om fri adgang til sociale medier, og de vil i høj grad vælge deres egne enheder, fx pc, telefon eller tablet. Dertil har de en mobil livsstil, som virksomheder aldrig har set før.

De unge er ligeglade med deres privatliv på nettet

Ni ud af ti (91 procent) unge er ligeglade med privatliv på nettet, mens en tredjedel ikke bekymrer sig om, hvilke informationer man kan finde om dem på nettet. De unge er villige til at gå på kompromis med deres privatliv for at være sociale online. De har det bedre med at dele personlige informationer med online-butikker end deres egen it-afdeling, der er ansat til at beskytte de ansattes identiteter og enheder, viser undersøgelsen.

”De unge tjekker konstant sociale medier, e-mailer eller skriver updates – uanset om det er i sengen, ved spisebordet eller på badeværelset. Denne adfærd er på vej ind i virksomhedernes arbejdsmiljø, og det betyder nye sikkerhedstrusler for virksomhederne. Det er derfor afgørende, at fortrolige data sikres for uvedkommende bl.a. med brug af løsninger som Cisco Identity Services Engine, der giver mulighed for at styre adgangsregler for netværk,” fortsætter Henrik Stær.

For at imødekomme de unges online-vaner skal virksomhederne ifølge Cisco tilpasse sig med fleksible løsninger, som kan håndtere de nye udfordringer og samtidig muliggør, at medarbejderne sikkert og nemt kan tilslutte alle former for udstyr, uanset hvor de befinder sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere