Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Datajonglering er fremtidens guldgrube

Voksende datamængder og nye typer af data har fremskyndet behovet for teknologier, der kan sætte virvaret i system. Midt i det hele står fremtidens dataekspert, der skal fungere som bindeled mellem teknologi og forretning. Mød en af dem her.

Af Jakob D. Lund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Da Claus Jørgensen fik sit første job som administrator i 1986, hed det ”noget med EDB”. Senere begyndte det at hedde ”noget med it”, og om nogle år er Claus Jørgensen sikker på, at teknologien atter bliver specialiseret i nye retninger, hvilket igen vil udløse nye titler.

I dag kalder Claus Jørgensen sig Senior Technology Consultant i EMC. Men man kunne også, med hans egne ord, kalde ham for Data Scientist.
”Jeg tror, at en Data Scientist er en profiltype, som vil blive meget efterspurgt i fremtiden. Både i store og små virksomheder,” siger Claus Jørgensen.

Siden de spæde år som færdiguddannet programmør har han haft fokus på data.

”Det har altid interesseret mig, hvordan man har kunnet få information ud af data. I dag har jeg dog lagt koderiet på hylden og beskæftiger mig mere med selve arkitekturen i et it-miljø,” fortæller han.
Den arkitektur har mildt sagt gennemgået en forandring i takt med, at datamængderne er eksploderet. At opbevare disse stigende datamængder er en udfordring, vi er i stand til at løse. Men når det kommer til at destillere mening ud af de enorme datamængder, bliver udfordringen af en helt anden karakter.

”I lang tid har man brugt Business Intelligence-værktøjer til at undersøge, hvordan forretningen har set ud. Men efterhånden er man blevet langt mere interesseret i at lave forudsigelser om, hvordan den kommer til at se ud i morgen eller i næste uge eller i næste måned. Det har en langt større værdi. Jo flere data fra forskellige kilder, man kan bruge til at give et troværdigt billede af fremtiden, jo mere præcis bliver analysen,” siger Claus Jørgensen og omdefinerer i samme ombæring formålet med Big Data-paradigmet. Et paradigme, som er på alles læber i disse år.

Øl og bleer

Claus Jørgensen arbejder globalt i EMC, hvilket betyder, at han ofte møder virksomheder fra andre steder i verden. Ønsket på tværs af landegrænser er som regel altid ”at gøre et eller andet med vores data”. Men de ved ikke præcis hvad. Som Data Scientist er det Claus Jørgensens opgave at koble den enorme pulje af ofte ustrukturerede data med de rette teknologier i jagten på at uddrive kommerciel værdi af de samlede data. En vaskeægte nørddisciplin.

”Der er faktisk stor mangel på Data Scientists på det danske marked, og det bekymrer mig. Når jeg ser de uddannelsestilbud, vores unge har på universiteterne i dag, så bliver de i stor grad uddannet inden for nogle meget traditionelle discipliner. De discipliner matcher ikke markedets behov. Vi skal have mere fokus på Big Data herhjemme, hvis vi skal helt frem i bussen.

Det er vi ikke lige nu. Det er i USA, at Big Data virkelig rykker”, siger Claus Jørgensen og kommer selv med et tænkt eksempel, der skal illustrere pointen:

”Vi kan alle forestille os, hvordan termostater, køleskabe og oliepumper leverer værdifuld information til virksomheder og forbrugere. Men med Big Data mener jeg også evnen til eksempelvis som supermarked at kunne spekulere i at sætte prisen på bleer op om fredagen, for om fredagen er det manden, der køber ind på vej hjem fra arbejdet, og han kan godt lide øl, men bliver bedt om at tage bleer med hjem. Det er selvfølgelig et karikeret eksempel, men i princippet vil man godt kunne lave den form for analyse. Netflix har været virkelig gode til at give brugerne præcis det indhold, som de gerne vil have, og det er baseret på nøjagtig samme form for brugeradfærdsdata.”

Claus Jørgensen har også arbejdet på et projekt for en stor musiktjeneste, som på samme vis var eminente til at give lytterne præcis det indhold, de gerne ville have. Eller som de ikke vidste, de ville have, men som de blev inspireret til at lytte til, fordi musiktjenesten var så dygtig til at ramme rigtigt.

”Jeg kunne sagtens forestille mig, at den musiktjeneste en dag gik ind på et helt andet område. Ligesom Amazon også begyndte med at sælge bøger, men som i dag sælger alt muligt,” siger Claus Jørgensen.

Så logikken er, at det ikke længere handler om brancheviden, men om teknologisk indsigt i, hvordan man laver de bedste analyser?

”Helt rigtigt. Det er vildt spændende og giver en masse muligheder for os nørder,” konkluderer Claus Jørgensen og får lov til at runde af med endnu et område, hvor Big Data er ved at vinde indpas, nemlig it-sikkerhed:

”Normalt har man defineret it-sikkerhed i form af perimetersikkerhed, firewalls, antivirus osv. Men vi kan se, at sikkerhed handler mindre og mindre om prevention, hvordan vi forhindrer folk i at slippe ind. For det gør de alligevel på den ene eller den anden måde.

Det handler mere og mere om analytics af sikkerhedsinfrastrukturen, så virksomheden er i stand til at se, hvornår der er noget, som skiller sig ud fra normalen. Det gør dem i stand til at spore angrebet og smide de uønskede gæster ud. Den opgave er i princippet også en opgave for en Data Scientist, selvom han selvfølgelig nok skal have en sikkerhedsprofil,” afslutter Claus Jørgensen.