Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danskerne: Vi bruger mobilen mindre end de andre

I en ny undersøgelse fra Sony Mobile bedyrer to ud af tre danskere, at de bruger mindre tid på deres smartphone end gennemsnittet. Til gengæld mener fire ud af fem, at folk generelt er for afhængige af deres smarte telefoner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mere end tre ud af fire danskere har i dag en smartphone, og det er efterhånden svært for de fleste at forestille sig et liv uden. Den er blevet en trofast følgesvend og nærmest en forlængelse af vores krop og hjerne. Vi bruger den flittigt – og til mange forskellige ting, viser undersøgelsen fra Sony Mobile. Ifølge hovedparten af danskerne (84 pct.) bruger vi den faktisk så meget, at vi er blevet afhængige og ofte virker mere interesseret i telefonen, end i de mennesker, vi er sammen med. Eller rettere, de andre er afhængige. For flertallet (63 pct.) finder nemlig ikke deres eget forbrug problematisk eller overvejer at skære ned på tiden foran den lille skærm.

Alligevel fortæller 39 pct. at de stort set altid har deres smartphone på dem, og at de føler sig hægtet af og isoleret fra omverdenen uden, ligesom hver femte indrømmer, at de har svært ved ikke at tjekke deres smartphone for beskeder, mails, nyheder, sociale medier mv. – også på tidspunkter, hvor de egentlig selv synes, at det er upassende. Blandt de unge mellem 16-29 år, der ifølge undersøgelsen sammenlagt står for det største mobilforbrug, er det hver tredje, der tilsyneladende har svært ved at holde fingrene fra mobilen.

‟Det er egentlig ikke så overraskende, at vi bruger meget tid på vores smartphone. Hvor vi tidligere havde forskellige enheder til forskellige ting og kun brugte mobilen til opkald og sms’er, viser vores undersøgelse, at vi bruger vores smartphone til en bred vifte af ting. Vi streamer musik og film, fotograferer og optager video, læser nyheder og bøger, går på sociale medier, mailer, træner, spiller spil og mediterer. Hvor vi før sad med avisen i papirformat om søndagen ved morgenbordet, sidder vi i dag med en elektronisk udgave på mobilen. Det føles naturligt for den enkelte, men når vi kigger rundt, kan vi jo godt få indtryk af, at alle andre hele tiden har næsen i skærmen”, siger Morten Johansen, marketingchef hos Sony Mobile.

Digitalt og socialt omdrejningspunkt

Undersøgelsen viser, at udover opkald og sms’er, som topper listen, bruger danskerne primært deres smartphone til foto- og videooptagelser (94 pct.), vejrudsigter (89 pct.), kort og GPS-navigation (85 pct.), nyheder (82 pct.) e-mails (80 pct.), sociale medier (71 pct.) og pengetransaktioner (70 pct.). Lidt længere nede på listen kommer aktiviteter som streaming af film og musik, spil, e-bøger, træning, kost og sundhed.

Ifølge undersøgelsen har smartphonen også styrket muligheden for at dyrke vores nære relationer. Således svarer lidt over halvdelen (56 pct.) – på tværs af køn og alder – at den hjælper dem til at være i tættere kontakt med venner og familie. Med muligheden for videoopkald, f.eks. via apps som Google Hangouts eller Skype, kan bedsteforældre se børnebørnene i den anden ende af landet langt oftere, ligesom den lette adgang til sociale medier via smartphonen gør det nemt at følge med i hverdagen blandt venner og bekendte.

”Vi kommer ikke uden om, at smartphonen er blevet et centralt værktøj til at skabe og dele indhold, ligesom den er udgangspunktet for meget af vores sociale interaktion med omverdenen – både på jobbet og i vores private liv med familie og venner. Den er omdrejningspunktet i vores digitale tilstedeværelse og et effektivt redskab til at holde os ajour med, hvad der sker omkring os – tæt på såvel som ude i verden”, siger Morten Johansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere