Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danskerne tager ikke mobilsikkerhed alvorligt

Vi danskere er ikke nervøse for at få vores mobiler hacket, og dermed risikerer vi, at fremmede får adgang til vores personlige beskeder, billeder og betalingsmidler. Det viser en ny undersøgelse, som Telia og YouGov har foretaget blandt 1006 voksne danskere.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Uanset hvor mange historier om film- og sportsstjerner, der har fået deres mobiltelefoner hacket og private fotos og beskeder opsnappet af fremmede, så er vi danskere ikke nervøse for, at det skal overgå os. Vi er i hvert fald ikke særlig opsatte på at beskytte adgangen til vores mobiltelefoner.

Langt under halvdelen af os (42 pct.) har således installeret ’remote wipe’ eller ’Find my iPhone’ på vores telefoner – så vi i det mindste kan slette alle data på mobilen, hvis den skulle falde i de forkerte hænder.

Ydermere er mere end hver fjerde smartphone, der risikerer at blive glemt på en café eller måske stjålet fra frakkelommen, helt åben for kriminelle, idet 27 % af alle, der ejer en smartphone, hverken har beskyttet deres telefon med en tastekode eller anden simpel låsefunktion.

Den meget afslappede holdning til mobilsikkerheden hænger sammen med, at mere end to ud af tre danskere svarer, at de ikke er bekymrede for, at deres mobiltelefon skal blive hacket.

Vores største sikkerhedsbekymring gælder faktisk offentlige, trådløse netværk. Det logger kun hver tredje af os på uden forbehold, mens mere end hver femte aldrig bruger dem. En sidste tredjedel bruger gerne de åbne netværk – men ikke hvis de skal logge på følsomme funktioner som fx netbank og NemID.

”For mange fungerer smartphonen som den primære adgang til bankoplysninger, mails og kalender samt helt personlige minder som billeder og videoer. Det gør hverdagen lettere og sjovere, fordi vi har det hele lige ved hånden, men det gør også, at vi er nødt til at tænke på vores mobil lidt ligesom en bagdør til vores hjem. Hér kommer man rigtig langt med en simpel tastelås, og blot ved at installere enkelte apps kan man sikre sig mulighed for at slette personligt indhold fra mobilen, hvis uheldet skulle være ude,” siger privatkundedirektør i Telia, Christoph Nørgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere