Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danskerne stoler mest på danske internetbutikker

Når danskerne svinger kreditkortet online, har de mest tiltro til de danske internetbutikker. Mere end fire ud af fem danskere føler sig trygge ved at købe varer i danske internetbutikker, mens kun lidt mere end hver tredje føler sig tryg ved at handle i udenlandske internetbutikker. Det viser en ny befolknings-under­søgelse fra Eniro Danmark, der samtidig har samlet fem gode råd til at finde ud af, om man rent faktisk køber dansk på nettet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nettet bugner af produkter i både danske og udenlandske internetbutikker, og med få klik kan danskere købe alt fra dagligvarer og tøj til rejser og oplevelser direkte fra deres stuer. Men det er ikke uden betydning for danskerne, hvor deres digitale indkøb foregår. Det er særligt de danske internetbutikker, som danskerne har mest tiltro til, når de handler online. 82 procent af danskerne føler sig generelt trygge ved at handle i danske internetbutikker, imens blot 37 procent af danskerne generelt føler sig trygge ved at handle i udenlandske internetbutikker. Det viser en undersøgelse af danskernes produktsøgning og produktkøb, som Eniro Danmark har foretaget for fjerde år i træk.

Tilliden til danske netbutikker stiger

Danskernes tillid til de danske internetbutikker er vigtig, ikke mindst når det gælder Danmarks fremtid på det globale marked, mener Kristoffer Apollo, kommunikationschef i Eniro Danmark, som bl.a. står bag Danmarks to største lokale søgetjenester, Krak og De Gule Sider:

”Danskernes tiltro til de danske netbutikker er steget med 7 procentpoint siden 2014, og denne positive udvikling er vigtig for Danmark. Tiltroen til de danske internetbutikker er nemlig et væsentligt konkurrenceparameter, når det danske erhvervsliv skal kæmpe mod udenlandske giganter som for eksempel Amazon eller ASOS. Her viser vores undersøgelse, at den store tillid, danskerne har til deres lokale erhvervsdrivende, i stigende grad også bliver båret med over på nettet,” siger Kristoffer Apollo.

Danskerne nervøse for returretten hos udenlandske internetbutikker

Når danskerne køber varer fra udenlandske internetbutikker, er deres største bekymring, om varen kan returneres. Næsten hver anden dansker angiver, at de er nervøse for, at varer ikke kan sendes retur, hvis de er utilfredse med dem.

Derudover er misbrug af personfølsomme oplysninger og manglende levering af varer også faktorer, danskerne bekymrer sig om, når de netshopper i udenlandske butikker. 42 procent af danskerne er nervøse for, om tredjeparter kan finde og misbruge deres personlige oplysninger eller bankoplysninger, ligesom 41 procent er nervøse for, om de faktisk modtager de varer, de bestiller.

5 tips til at spotte, om internetbutikken er dansk

Se efter e-mærket – e-mærket er en dansk certificeringsordning. Internetbutikker, som er e-mærket, bliver løbende kvalitetssikret af e-mærkets jurister.
Tjek adressen – Find butikkens kontaktoplysninger og se, om butikken oplyser en dansk adresse og et dansk telefonnummer. Tjek, om virksomheden bag butikken kan findes på Krak eller De Gule Sider.
Kig på priserne – Hold øje med prisen på varen, og om den er oplyst i kroner. Hvis prisen er et skævt tal, som fx 436,56 kr., er der muligvis tale om en udenlandsk butik.
Hold øje med sproget – Se efter, om teksten på hjemmeside er fyldt med sproglige fejl. Hvis den er det, kan det være tegn på, at det er en udenlandsk butik, der bruger maskinoversættelser.
Kontroller CVR-nummeret – Find internetbutikkens CVR-nummer, og tjek på www.cvr.dk eller www.proff.dk, om virksomheden er registreret i Danmark.
Hersker der stadig tvivl, om hvorvidt internetbutikken er dansk, kan hjemmesiden whois.domaintools.com være en hjælp. Her kan du slå op, hvem der officielt ejer en hjemmesideadresse.

Fakta fra undersøgelsen

82 procent af danskerne er generelt trygge ved at handle i danske internetbutikker. I 2014 var det tilsvarende tal 75 procent.
37 procent af danskerne er generelt trygge ved at handle i udenlandske internetbutikker
Top tre over, hvad danskerne er nervøse for, når de køber varer fra en udenlandsk internetbutik:
Jeg er nervøs for, at jeg ikke kan returnere varer, jeg er utilfreds med: 46%
Jeg er nervøs for, om tredjeparter kan finde og misbruge mine personlige oplysninger eller bankoplysninger: 42%
Jeg er nervøs for, om jeg modtager de varer, jeg bestiller: 41%




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere