Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danskerne lider af digitalt hukommelsestab

Vi er blandt de hårdest ramte i Europa, når det gælder hukommelsestab forårsaget af moderne teknologi. Mens to ud af tre husker nummeret til det hjem, de boede i som 10-årig,
kan lige så mange i dag ikke ringe til deres børn uden først at slå
nummeret op. Det viser en ny undersøgelse fra it-sikkerhedsvirksomheden Kaspersky Lab.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Fænomenet, som Kaspersky Lab kalder digitalt hukommelsestab (Digital Amnesia), er opstået i takt med internettets udbredelse og dækker over vores svækkede evne til at huske vigtige, personlige informationer, som vi har gemt på vores smartphone, tablet eller pc. Og danskerne er hårdt ramt.

Næsten halvdelen af os husker ikke nummeret på vores partner eller arbejde, ligesom kun tre pct. af os kan nummeret til vores børns skole eller daginstitution.

Ifølge undersøgelsen, der også dækker Storbritannien, Tyskland, Spanien, Italien, Frankrig og Beneluxlandene, er der en direkte forbindelse mellem data gemt på en digital enhed og data slettet fra vores hukommelse.

”77 pct. af danskere ejer i dag en smartphone, så det er nok ikke overraskende, at vi ligger i front, når det kommer til digitalt hukommelsestab,” siger Leif Jensen, der er landechef for Kaspersky Lab i Danmark og Norden.

”Undersøgelsen viser da også, at næsten halvdelen af de 15-29-årige og hver tredje 50-60-årig oplever, at deres smartphone slet og ret er deres hukommelse, ligesom tre ud af fire bruger internettet som en online forlængelse af deres hukommelse og hjerne.”

Generelt varierer graden af digitalt hukommelsestab kun meget lidt på tværs af køn og aldersgrupper, viser undersøgelsen.

Når alt går i sort

Det er smart at have en smartphone, men at ‛gemme og glemme’ er ikke uden risiko. Ikke overraskende kan tab eller kompromittering af personlige informationer eller filer være en ubehagelig oplevelse. 34 pct. (kvinder 39 pct. og mænd 29 pct.) beskriver, at de ville blive direkte kede af det, hvis de mistede den information, de har gemt på de enheder, som de bruger til at gå på nettet med. Hovedsageligt fordi, der ligger minder gemt, som de aldrig ville kunne få tilbage igen.

Samtidig viser undersøgelsen, at kun 44 pct. af danskerne beskytter deres smartphone, tablet og pc mod bl.a. virus og malware. Blandt de 15-29-årige er tallet blot 36 pct., mens 53 pct. af de 50-60-årige har installeret it-sikkerhedsprogrammer på deres enheder. Tallene her stemmer overens med det billede, Kaspersky Lab generelt har af forbrugernes it-sikkerhedsvaner:

‟Det er typisk de lidt ældre, der har fokus på it-sikkerheden, mens de unge ikke tænker så meget over, hvilke konsekvenser mødet med en grim malware kan have for både deres enheder og de informationer og filer, de har gemt på dem. Set i lyset af, at de unge i dag nærmest har en smartphone klistret til hånden, er det jo en lidt ærgerlig tendens.

Der er ingen tvivl om, at vores smartphone på mange måder gør vores liv både nemmere, sjovere og mere effektivt, men som vores undersøgelse viser, kan den også give anledning til digitalt hukommelsestab.

Umiddelbart virker dette måske ikke som et stort problem, men vi bliver nødt til at forstå, hvordan det på længere sigt påvirker vores måde at huske på – og hvordan vi beskytter vores minder og de ting, vi ikke ønsker at glemme. Og hvad angår det sidste, spiller it-sikkerhedssoftwaren altså en vigtig rolle,” siger Leif Jensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere