Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danskerne data-surfer mere, når de er i udlandet

Roaming er blevet billigere og enklere at bruge, samtidig med at kunderne i stigende grad har behov for at være online. Derfor er dataforbruget på mobilen steget, når danskerne er ude at rejse.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Telenor-koncernen kan registrere en trecifret vækst i data-roaming i sine europæiske lande. Den forgangne sommer brugte Telenor Danmarks kunder 120 % mere mobildata, når de rejste på ferie i udlandet, sammenlignet med samme periode sidste år.

"Vi kan se den samme tendens på tværs af vores europæiske markeder, nemlig en trecifret procentvis stigning i dataforbruget, når vores kunder rejser i udlandet. Samtidig er der en lille stigning i taletrafikken. Det er et resultat af vores tiltag for at gøre det mere enkelt og overkommeligt at bruge mobile tjenester i udlandet på tværs af vores europæiske markeder, men det er også et resultat af kundernes behov for at holde forbindelsen, når de er på farten," siger Telenor-koncernens Europa-chef Kjell-Morten Johnsen.

Ifølge Telenor Danmarks trafikmålinger steg de danske kunders forbrug af data-roaming i juni og juli 2015 med 120% i forhold til samme periode sidste år. Samtidig skete der en stigning i tale-roaming på 8%, mens SMS-forbruget i udlandet faldt med 6%. Målt på roaming-trafik var de danske ​​Telenor-kunders tre foretrukne sommerdestinationer Sverige, Tyskland og Spanien. Telenor Danmark har i år øget sine data-roaming-pakker, så kunder der rejser i EU-lande højst betaler 29 kr. om dagen for op til 100 MB mobildata.

"Vi har lanceret nye roaming-pakker og tillægstjenester i vores europæiske markeder for at gøre roaming mere overkommeligt, forudsigeligt og lettere at bruge. Det er kun starten på Telenor-koncernens roaming-tiltag, som vi bebudede på Mobile World Congress i Barcelona i marts i år, så kunder med appetit på mobildata undgår uforudsigelige omkostninger, når de bruger mobile tjenester i udlandet,” siger Kjell-Morten Johnsen.

Roaming-trends i andre europæiske Telenor-lande

Hos Telenor Sverige steg forbruget af data-roaming med hele 300 procent. Svenskerne roamede mest i Danmark, Norge og Spanien.

I Norge registrerede Telenor 103 procents vækst i forbruget af mobildata i udlandet i juli 2015 sammenlignet med samme måned sidste år. De norske Telenor-kunders foretrukne destinationer var Sverige, Danmark og Spanien.

Bulgarere, som rejste til udlandet i juni og juli, data-surfede 240 % mere denne sommer end i sommeren 2014, og bulgarerne ringede også 23 % mere på deres rejser sidste sommer.

I Ungarn konstaterede Telenor også en stigning i tale-roaming, og på datasiden registrerede Telenor Ungarn en tredobling af roaming-trafikken. Telenor Ungarns kunder roamede især i Østrig, Tyskland og Italien.

I Montenegro og Serbien blev forbruget af data-roaming mere end fordoblet i forhold til juni og juli 2014. Top tre roaming-destinationer for Telenors serbiske kunder var Montenegro, Bosnien og Grækenland, mens Telenors montenegrinske kunder foretrak Serbien, Bosnien og Kroatien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere