Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dansk skærmdelings-teknologi rammer nu markedet

Danske Airtame er nu klar til global lancering af sin innovative trådløse skærmdelings-teknologi i kølvandet på virksomhedens rekordsættende crowdfunding-kampagne.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Airtame som har udviklet en trådløs HDMI-løsning til skærmdeling lancerer i dag deres produkt på verdensplan. Oven på den succesfulde crowdfunding-kampagne sender Airtame netop nu flere end 22.000 enheder til pre-order-kunder og beta-testere, og samtidig er den unge danske virksomhed klar til at lancere deres produkt på markedet.

”Vi er ekstremt glade for at kunne lancere Airtame”, siger CEO og stifter af Airtame, Jonas Gyalokay. ”Efter måneder med beta-tests, hvor vi har arbejdet hårdt på at finpudse produktet, er vi nu klar til at frigive vores produkt. Vi er meget taknemmelige for den indsats vores testere og tidlige kunder har lagt i produktet. De har været med til at forme det endelige Airtame produkt og vi er nu et skridt nærmere vores vision om en verden med mødelokaler uden kabler og ledninger”.

Airtame er et lille HDMI-stick, som kan indsættes i ethvert HDMI-baseret TV eller projektor. Den gør det muligt for brugerne at spejle deres PC/Mac skærme og streame billeder og præsentationer fra deres mobiltelefoner og tablets trådløst – blot ved at installere Airtame-appen på deres enhed. Airtame er udviklet til at imødekomme og forbedre virksomheders digitale kommunikationsbehov, og muliggør streaming til én eller flere skærme, fra et hvilket som helst styresystem og tilbyder også dual Wi-Fi support.

På trods af at Airtame er en virksomhedsløsning ligger prispunktet tættere på andre kendte forbrugerprodukter, og kan naturligvis også med fordel anvendes af almindelige private forbrugere. Airtames løsning balancerer således prismæssigt tæt på forbrugerprodukter som Apple TV og Chromecast, men tilbyder samtidig en lang række essentielle virksomhedsspecifikke funktioner. Løsningen gør virksomheder i stand til at implementere og håndtere mange enheder, integrere disse med professionelle netværk via WPA2 support eller over en kablet Ethernet forbindelse, samt forbinde direkte til Airtame via dens egen IP adresse.”

Airtame kan i Europa købes igennem distributøren EET Europarts. Produktet kan også købes direkte på Airtame.com, hvor man i en begrænset periode vil kunne erhverve produktet for 1.499 kr. Fra 1. oktober 2015 vil Airtame koste 2.199 kr. Begge priser er eksklusiv moms.

Rekord i crowdfunding

Sidste år gennemførte Airtame en meget succesfuld crowdfunding kampagne på Indiegogo, hvor selskabet, gennem forudbestiller fra kunder, indsamlede over 8 mio. kroner fra 86 lande på blot 60 dage. Dette gjorde Airtame til det mest succesfulde crowdfundede produkt i Europa nogensinde. Igennem det sidste år har virksomheden udviklet og testet både hardware og software, og løbende sendt produktet til de allerførste pre-order-kunder. Desuden har Airtame fået over 9 millioner i venture-investering fra SEED Capital og Libratone-grundlægger Tommy Andersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere