Dansk gennembrud på CES

Dansk gennembrud på CES

EmailFacebookLinkedInTwitterDeliciousGoogle+PinterestDel

Den danskejede virksomhed Genomic Expression var med på CES 2016 i Las Vegas. Her deltog man i Extreme Tech Challenge og får nu foretræde for storinvestoren Sir Richard Branson

Selvom der er langt mellem de danske indslag på CES, lykkedes det i år en danskgrundlagt virksomhed – Genomic Expression – at komme gennem nåleøjet i Sir Richard Bransons Extreme Tech Challenge. Det er et fast indslag på CES og er en dyst mellem ti udvalgte techvirksomheder, hvor præmien til de tre, der kommer på podiet, er et privat besøg hos Richard Branson på hans private ø i Vestindien, Neckers Island. Her bliver der helt konkret mulighed for at pitche milliardæren selv med henblik på at opnå investorkapital.

Deltagelse i Extreme Tech Challenge sker via ansøgning, og alene det at blive udvalgt til at komme med i slutfeltet, er i sig selv en ære. Men endnu større er selvfølgelig den ære, der tilkommer de tre virksomheder, som får foretræde for Richard Branson selv, hvilket skete fra den 10. til den 13. februar. I år kommer imidlertid en fjerde virksomhed med. For selvom det ikke lykkedes Genomic Expression at kvalificere sig direkte til et besøg på Neckers Island, var der på CES så stor interesse for virksomhedens arbejde, at der på stedet blev uddelt et wildcard.

En ulige kamp mod gadget-virksomheder
Det dansk-amerikanske molekylær informatik og genetik selskab har nemlig udviklet en metode, der gør det muligt at diagnosticere specifikke cancertyper på kun syv dage og samtidig matche, hvilken medicin, der virker over for netop denne type af cancer.

”Vi var selvfølgelig glade for at at blive udvalgt til finalefeltet i Extreme Tech Challenge blandt mere end 2000 virksomheder, men undervejs fra vores hovedkontor i New York til CES i Las Vegas havde jeg ikke de store forventninger. Faktisk havde jeg lidt svært ved at se os dyste mod robot- og gadgetvirksomheder på verdens største messe for forbrugerelektronik”, siger Genomic Expressions direktør Gitte Pedersen i telefonen fra USA.

Gitte Pedersen, der er direktør for Genomic Expression, ser frem til at få foretræde for Sir Richard Branson – og håber naturligvis på en skilling oven i.

Gitte Pedersen, der er direktør for Genomic Expression, ser frem til at få foretræde for Sir Richard Branson – og håber naturligvis på en skilling oven i.

Det var da også tre gadgetvirksomheder, der scorede de tre podiepladser, men interessen i baglandet for Genomic Expressions metode var imidlertid så stor, at d et som nævnt blev til et wildcard. Ganske enkelt fordi kræftforskning er noget, de fleste mennesker kan forholde sig til ud fra den triste konstatering, at de fleste kender en eller flere personer, der er ramt af sygdommen.

Diagnosticering gennem nyudviklede algoritmer
Genomic Expression lancerede deres metode for blot godt tre måneder siden, og kort fortalt går den ud på, at man via egenudviklede algoritmer giver mulighed for en langt tidligere og ikke mindst en langt mere præcis diagnosticering af en patients cancertype.

Del denne