DAB – digitalradio uden fremtid

DAB – digitalradio uden fremtid

”Stakkels nordmænd!” kunne også have været titlen på denne kasse brok. Som det første land i verden har Norge besluttet at slukke for FM-senderne. Det sker allerede i løbet af 2017

DAB – Digital Audio Broad-casting eller Dead And Buried, som vi foretrækker at sige her på Alt om DATA – er en af de teknologier, som aldrig har fået vind i sejlene hos forbrugerne. Ikke desto mindre har adskillige stater stadig planer om at slukke for deres landsdækkende analoge FM-sendere og tvinge deres borgere til at modtage stort set det samme indhold via DAB.

Læs også: Nu slukker YouSee for din FM-radio

I Danmark var det planen at gennemføre et FM-sluk ved udgangen af 2019, såfremt nogle enkle kriterier var opfyldt. Da Sverige i 2015 besluttede at skrotte DAB, fik de danske politikere også kolde fødder og sparkede den oprindelige plan til hjørne ved at udsætte den oprindelige deadline med mindst to år – foreløbig.

Se også:  Nu slukker YouSee for din radio
Trist fremtid bag sig

Når det næste medieforlig skal studehandles på plads, vil vores politikere forhåbentlig gøre sig nogle overvejelser om, hvorfor DAB aldrig er blevet nogen succes og er i fuld gang med at blive overhalet både udenom og indenom. Af internettet, selvfølgelig.

Grundlæggende er DAB ikke udtænkt som andet end FM, men med digital transmission. Som en digital vinylplade til mekanisk aflæsning, men med nuller og ettaller i stedet for kurveformer i rillen. Med begge radioteknologier kan man modtage nogle stationer og lidt anden information, eksempelvis trafik- og vejrmeldinger. DAB har ingen killer-features – sorry.
Sagt på nudansk er DAB ikke opkoblet og er derfor et fortidslevn.

Se også:  Stortest: Radio på den enkle måde
Opkoblede brugere

Enhver smartphone med data på abonnementet kan modtage tonsvis af radioprogrammer, næsten ligegyldigt hvor den befinder sig, heriblandt hele DR-pakken og masser af danske lokalsendere. Efter min vurdering er mobildækningen i Danmark mindst lige så god som med FM og klasser bedre end DAB. I skrivende stund kan portalen Reciva tilbyde 118 danske stationer – langt mere end DAB- og FM-båndene kan rumme.Desuden kan brugerne streame millioner af musiknumre fra de tjenester, som de abonnerer på.
Og derhjemme kan vores opkoblede brugere caste radio og musik fra internettet ud over deres stationære grej, og mange hører faktisk kun FM i bilen.

Del denne