Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

D-Link forbedrer dit trådløse signal

Takket være seks antenner og den unikke SmartBeam-teknologi kan Wireless N Router DIR-645 fordele WiFi-signalet optimalt mellem dine apparater.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De fleste har nok oplevet, at forskellige apparater har forskellig signal-styrke, når det gælder den trådløse WiFi-forbindelse. Nogle kræver således kraftigere signal fra routeren, og særligt hvis de er placeret i fjerne rum langt væk fra routeren, skal der en hel del til for at få anstændigt signal.

D-Link har imidlertid udviklet en teknologi, som tager højde for forskellene og fordeler WiFi-signalet bedst muligt i forhold til dine apparater. SmartBeam-teknikken gør det muligt for routeren kontinuerligt at kortlægge signalstyrken hos de tilsluttede enheder. Med hjælp fra seks indbyggede antenner kan signalet efterfølgende rettes direkte mod disse enheder. På denne måde opnår man ifølge D-link en stabil, uforstyrret trådløs forbindelse i hele boligen. Uanset om en enhed er placeret i en kælder, et loftrum eller i en anden del af hjemmet, sørger routeren for at forsyne enheden med det stærkest mulige signal. De indbyggede antenner skal således give markant bedre rækkevidde, da signalet rettes og koncentreres mod de tilsluttede enheder.

Ifølge D-Link vil brugeren opleve hastigheder på niveau med kablede netværk, men med friheden fra et trådløst netværk. Routeren er dermed velegnet til brugere, der streamer film i hd eller spiller onlinespil, eftersom dette kræver en stærk forbindelse. I bymiljøer, hvor mange andre trådløse enheder kan forstyrre og give tab af signalstyrke, kan den også have sine fordele.

DIR-645 har også portbaseret QoS, hvilket betyder, at routeren kan prioritere netværkstrafik på hver port. QoS er især nyttigt, når man har vigtig netværkstrafik, som for eksempel ip-telefoni, streaming og gaming, som man ønsker at prioritere før mindre vigtig datatrafik.

Den nye router inkluderer også D-Links SharePort Plus-teknologi, som tillader, at usb-printere eller eksterne harddiske kan tilsluttes direkte i routeren og deles mellem andre computere i netværket. Wireless N Router’en er også fremtidssikret med understøttelse af ipV6.

D-Link Wireless N Router DIR-645 er tilgængelig i butikkerne i slutningen af september til en vejledende pris af 649 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere