Af Henrik Malmgreen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Kort før sommerferien blev København den første hovedstad i verden, hvor det offentlige og det private i samarbejde lancerede en kommerciel, digital markedsplads for data. Projektet hedder City Data Exhange og skal ikke blot medvirke til at opfylde målet om, at København skal være Co2- neutral i 2025, men også være med til at gøre byen - og ikke mindst erhvervslivet - endnu mere digitalt.
At København som by stiller f.eks. trafikdata til rådighed, er der ikke noget nyt i. Det nye er, at der er tale om en kommerciel platform, hvor data kan købes og sælges på en markedsplads, hvor det offentlige og private virksomheder agerer sammen på lige vilkår. Faktisk kan man sige, der er tale om et digitalt datingbureau for data, der gerne skulle resultere i løsninger, som i alle henseender er med til at optimere København som by.
København er den første hovedstad i verden, hvor man har lanceret en kommerciel markedsplads for Big Data - City Data Exchange - hvor såvel offentlige som private virksomheder kan købe og sælge data.
Hele verden kigger med
Som nævnt har København opsamlet data gennem en årrække og stillet dem til rådighed via en åben dataportal, men målet med den nye markedsplads er at nedbryde de vertikale datasiloer og i stedet anlægge en horisontal tankegang, hvor data bliver langt mere tilgængelige.
Konceptet er initieret af Københavns Kommune, Region Hovedstaden samt klyngegruppen CLEAN, og for et år siden vandt Hitachi Data Systems udbuddet. Siden har man været i gang med en indledende opbygningsfase, som resulterede i den officielle lancering af City Data Exchange kort før sommerferien.
I det daglige er det datterselskabet Hitachi Consulting, der via den helt nye forretningsenhed Hitachi Insight Group skal facilitere platformen, og Peter Bjørn Larsen - der er ansvarlig for City Data Exchange Copenhagen - fortæller, at det er et projekt, der allerede har vakt stor interesse andre steder. Ikke blot i byer som Århus, Aalborg og Odense, men også i internationale metropoler som Oslo, Helsinki og sågar Austin i Texas samt Denver i Colorado.
Kommerciel drivkraft
”Det imponerende er, at vi ikke engang har gjort noget for at markedsføre konceptet. Alle byerne har selv henvendt sig til os, og jeg tror, vi har en liste med mere end 50 byer, vi nu skal tage kontakt til. København har allerede et godt brand som Smart City og er desuden kendt for såvel høj grad af borgerinddragelse som et højt innovationsniveau og ikke mindst et højt miljøpolitisk mål. Det har klart været med til at øge interessen”, siger Peter Bjørn Larsen.
Han føjer dog til, at det langt fra ville fungere blot at bygge videre på den eksisterende portal med offentlige data. For det første er det svært at samle og identificere data, da de ligger spredt på en lang række forskellige platforme, og for det andet har private virksomheder ikke noget incitament til at stille data gratis til rådighed. Derfor blev det hurtigt klart, at portalen skulle konverteres til en kommerciel markedsplads.
Rollen som facilitator
Siden underskrivelse af kontrakten sidste forår har man haft travlt med diverse forundersøgelser, blandt andet i form af workshops, lige som Københavns Kommune, Region Hovedstaden, klyngeorganisationen CLEAN og Realdania, som har været med til at finansiere projektet, sidder med i en styregruppe, der mødes med Hitachi Consulting en gang om måneden for at gøre status.
”Det er naturligvis op til den enkelte udbyder, om data skal være gratis eller have en pris, men langt hovedparten af de 350 virksomheder, vi har talt med, er rent faktisk interesseret i at købe data. Det forudsætter dog, at de er let tilgængelige, samt at de er valide, og det er allerede et problem med de nuværende gratis data. Derfor træder vi ind som facilitator og har samlet alle data i et katalog med syv underkategorier”, siger Peter Bjørn Larsen.
Peter Bjørn Larsen fra Hitachi Consulting har ansvaret for City Data Exchange Copenhagen, og han ser store muligheder for at eksportere konceptet til andre storbyer verden over.Digital matchmaking
Det tager man selvfølgelig en pris for, lige som virksomheder kan købe sig til rådgivning - både som køber og sælger. For køber kan det være interessant at få hjælp til at vælge de rigtige data, men for sælger kan det bestemt også være interessant at få at vide, hvem der egentlig er interesseret i virksomhedens data - så begrebet digitalt datingbureau for data er ikke helt ved siden af.
”Vi kan ligeledes rådgive om prissætningen, som jo er ganske essentiel, hvis det skal give mening at satse på datadreven forretningsudvikling”, siger Peter Bjørn Larsen. Han føjer til, at en del af den indtjening, Hitachi har på platformen, naturligvis også bruges til både at validere data og sikre, at der ikke smutter persondata med ud til kunderne. Faktisk er godkendelsesprocessen ganske hård, og et advokatfirma har været med ind over for at sikre, at alt går korrekt til.
For nylig besøgte Vice President Peter Sjøberg fra Hitachi Data Systems København i forbindelse med lanceringen af City Data Exchange. Han er sikker på, at fremtiden vil byde på masser af udviklingsmuligheder, også inden for eksempelvis kognitiv computing.Data giver ny forretning
Selv om man kunne tro det, har der ikke været efterspørgsel på de i øvrigt ulovlige, personrelaterede data, men til gengæld er der stor efterspørgsel på eksempelvis aggregerede data om bybilledet. For nærværende rummer markedspladsen ca. 150 datasæt, og flere kommer til i løbet af 2016. Data kan enten hentes én gang, eller det er muligt at tegne abonnement.
”Man vil kunne finde en lang række data om, hvordan folk f.eks. bruger byen, om metroen, energiforbruget eller transportmønstre, og sidder man inde med data, der omhandler København på en eller anden måde, er det altså muligt at sælge dem til andre virksomheder.
Markedspladsen er desuden et oplagt sted at kigge, hvis man har en god forretningsidé til, hvordan data kan bruges”, siger Peter Bjørn Larsen, og peger selv på alle typer af virksomheder lige fra banker, forsikringsselskaber og ejendomsmæglere til iværksættere, tele- og energiselskaber som naturlige brugere af den nye platform for Big Data.
5 skarpe til overborgmester Frank Jensen
Hvad siger du til, at København er den første by i verden, hvor et City Data Exchange projekt er sat i gang?
”Den nye datamarkedsplads sætter København på det globale verdenskort over smarte storbyer. Det er vigtigt, for vi er i skarp konkurrence med andre storbyer om at tiltrække virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Derfor har det stor betydning, at vi går forrest og viser os som en smart foregangsby”.
Har du andre ambitioner ud over, at København skal være miljøneutral i 2025?
”Vi arbejder benhårdt på at være en by, hvor vækst og livskvalitet går hånd i hånd. Det indebærer, at vi løbende udvikler og skaber nye, smarte bydele, så der bliver plads til de 100.000 nye københavnere, som København vokser med i de kommende år”.
Hvad ser du af fordele i det offentlige/private samarbejde?
”Det offentlige og private spiller godt sammen på rigtig mange områder, og dette projekt er et fornemt eksempel på, hvorledes det offentlige og private kan arbejde sammen til alles fordel. Vi kan sikre, at private virksomheder kan skabe nye arbejdspladser gennem at udvikle bedre løsninger til det offentlige - ud fra de offentlige data, vi nu har gjort lettilgængelige”.
Forestiller du dig mere af den slags samarbejde i fremtidens København?
”Vi skal blive ved med at skabe nye digitale løsninger, der kan udvikle byen endnu smartere i takt med, at vi bliver flere indbyggere. Den nye datamarkedsplads kan blive en kæmpe gevinst for både borgere og virksomheder. Desuden giver den nye muligheder for at skabe vækst og job i såvel København som hele regionen”.
Hvad siger du til borgernes eventuelle nervøsitet over kommercialiseringen af data, herunder bekymringer om datasikkerhed?
”Det er noget, vi tager meget alvorligt. Jeg kan helt klart sige, at Københavns bidrag til datamarkedspladsen ikke indbefatter personfølsomme data. Vi vil arbejde på at sætte nye standarder for beskyttelsen af personfølsomme oplysninger og københavnernes ret til et privatliv, når vi introducerer ny teknologi. Det skal også være i fokus i vores fremadrettede samarbejde med det private erhvervsliv”.
Overborgmester Frank Jensen er lige så klar i sin holdning til deleøkonomi som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. Deleøkonomi er kommet for at blive og byder sammen med anvendelsen af Big Data på masser af forretningsmuligheder for danske virksomheder.
København klar til deleøkonomi
Nye muligheder for digitale forretningskoncepter, der bygger på Big Data, giver grobund for nye deleøkonomiske løsninger i stil med Uber eller Airbnb. Ganske som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen - og modsat visse af kollegerne i Borgerrepræsentationen - mener overborgmester Frank Jensen, at man ikke kan komme uden om deleøkonomien. Han siger:
”Jeg er ikke i tvivl om, at deleøkonomi og smarte, digitale løsninger er kommet for at blive. Deleøkonomi må bare ikke være et skalkeskjul for social dumping og sort arbejde. Derfor har jeg sat mig i spidsen med henblik på at få deleøkonomien til at blomstre endnu mere i København.
Hovedstaden er nemlig et oplagt sted at gøre til et centrum for udvikling af deleøkonomi, idet byen rummer de to vigtigste forudsætninger for at dele via teknologiske platforme: Vi har høj tillid til hinanden, og vi har allerede taget de tekniske muligheder til os. Min holdning er således, at deleøkonomi er kommet for at blive, og at vi som kommune kan gøre en masse for at hjælpe virksomheder med at etablere, udvikle og lancere løsninger i Danmark. Løsninger, der sikrer vækst og gavner os alle - og som forhåbentlig kan eksporteres til resten af verden”.
FAKTA
Københavns Kommune afsatte i 2014-budgetaftalen 4 millioner kroner til støtte af opbygningen af en Big Data platform, og Region Hovedstaden supplerede via Vækstforum Hovedstaden dette beløb med yderligere 5 millioner kroner. Realdania har finansieret selve udbudsprocessen, som klyngeorganisationen CLEAN har været ansvarlig for. Ligeledes har IT-Universitetet og en række specialestuderende været involveret.
FAKTA
City Data Exchange platformen skal skabe bedre offentlige løsninger og nye forretningsmuligheder for hovedstadens virksomheder. De enorme datamængder kan blandt andet bruges til at løse offentlige udfordringer inden for klima og miljø, trafik og velfærdsløsninger, men platformen skaber desuden helt nye forretningsmuligheder for hovedstadens virksomheder, når det gælder udvikling af apps og andre teknologiske løsninger på baggrund af Big Data.
FAKTA
Hitachi Insight Group er en ny forretningsenhed i Hitachi-koncernen. Den er udsprunget af Hitachi Data Systems samt Hitachi Consulting, og formålet er at holde fokus på det hastigt voksende marked for Internet of Things. Det sker blandt andet gennem lancering af den egenudviklede Lumada Core IoT platform - en åben platform, der naturligvis indgår som en naturlig del af City Data Exchange konceptet.
FAKTA
Det er ikke kun overborgmester Frank Jensen, der synes, at både en mere åben tilgang til data og mere samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder er en god ting. Den holdning bakkes op af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. Især adgang til Big Data ligger ministeren på sinde, der ser det som en vigtig del af regeringens digitaliseringsstrategi. Han vil således bruge efteråret til at vurdere, om der er brug for en modernisering af lovgivningen i forbindelse med udviklingen af regeringens politik på området.
FAKTA
I december 2013 udgav Erhvervsstyrelsen i samarbejde med analysefirmaet Iris Group rapporten ”Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv - potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser”. I sit indledende arbejde med City Data Exchange har Hitachi Insight Group baseret en stor del af sit arbejde på denne rapport. Den viser med al tydelighed, at overblik over egne data, optimering ved at kombinere egne data med eksterne data samt ikke mindst datadreven innovation fører til nye forretningsområder, herunder nye typer af virksomheder.
FAKTA
Tal fra Erhvervs- og Vækstministeriet viser, at virksomheder, der bruger data fra f.eks. sensorer, offentlige datasæt og sociale medier, generelt klarer sig 5-6 procent bedre målt på indtjening end andre virksomheder. Dansk erhvervsliv kan således styrke produktiviteten og den internationale konkurrenceevne gennem større anvendelse af såvel sensorer som Big Data. I den sammenhæng kan nævnes, at City Data Exchange har et samarbejde med Copenhagen Solutions Lab, der med deres nye Streetlab blandt andet eksperimenterer med intelligent affaldshåndtering via sensorer i affaldscontainere.