Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Cool tilbehør til en varm computer

Varmen fra en bærbar kan føre til ”toasted skin syndrome” og i værste konsekvens skade fertiliteten. Den nye ergonomiske Premium Lap Chill Mat fra Targus køler pc’en og beskytter lårene.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mange mennesker sidder hver dag med computeren i skødet, når de surfer hjemme i sofaen eller er på farten, hvor der ikke lige er et skrivebord. Men computeren bliver hurtigt varm – faktisk kan den blive mere end 50 grader, og det kan være både ubehageligt og direkte skadeligt at sidde med den på lårene. For selvom producenterne løbende arbejder på at forbedre den interne køling i de bærbare pc’er, så betyder hurtigere maskiner og mere krævende programmer, at computere generelt er lige så varme, som de plejer at være.

Når man anvender et såkaldt laptop cooling-produkt som Premium Lap Chill Mat, undgår man ubehaget ved varmeudledningen samt risikoen for at pådrage sig nogle af de mere alvorlige følger som for eksempel forbrændinger – såkaldt ”toasted skin syndrome” eller ”laptop leg” – og nedsat fertilitet hos de mandlige pc-brugere.

Undersøgelser viser da også, at næsten hver anden overvejer at købe en køleenhed til at afhjælpe den velkendte problemstilling. Til dem har Targus netop lanceret den nye ergonomiske kølemåtte, Premium Lap Chill Mat. Den hæver computeren nogle centimeter fra lårene, og det gør det til en helt anden oplevelse at sidde i sofaen med den bærbare.

Måtten holder pc’en kølig via to lydløse blæsere. De aktiveres via computerens usb-stik og monteres med et aftageligt kabel, som kan opbevares inde i selve måtten, når den ikke er i brug. Derudover er der lufthuller i måttens overflade, så varmen kanaliseres væk fra computeren. Dermed undgår man, at computerens blæsere kommer på overarbejde, og at den som konsekvens arbejder langsommere eller pludselig crasher.

Let og multifunktionel

Kølepladen er beklædt med blød neopren, som gør det komfortabelt at sidde med computeren på lårene. Men den kan også sagtens bruges som underlag, når computeren står på et bord. Den er ergonomisk udformet, så tastaturet får den rette hældning, og brugeren får en bedre og mere behagelig skrivestilling.

Premium Lap Chill Mat er Targus’ flagskib inden for Cooling-produkter til bærbare computere.

Targus Premium Lap Chill Mat er på markedet nu og har en vejledende pris af 349 kroner inklusive moms.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere