Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Cisco Linksys PLSK400

Fire porte og meget for pengene.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Powerline-netkit udvikler sig i overensstemmelse med vores behov. Den første generation af adaptere fokuserede på at være et enkelt led mellem to stikkontakter, men samtidig med at flere enheder bliver netforbundne, skal vores fysiske netværk udvides. Man kunne installere en netværksswitch i et eksisterende system, men det er lidt bøvlet, når der findes langt enklere løsninger, som dette sæt fra Cisco.

Det er ikke blot et par point to point-adaptere, idet den ene af enhederne har intet mindre end fire 10/100Mbps ethernetporte.

Man kan dele sit netværk – sin internetforbindelse – med op til fire forskellige enheder. Kittets anden adapter er en almindelig enkeltports-enhed, der skal sluttes til en router eller en netværksswitch.

Adapterparret udgør i teorien en elegant løsning, men det samme kan man desværre ikke helt sige om enhedernes udformning – men det lader vi være op til brugerens smag at bedømme.

Når det gælder ydelse, er PLSK400 forudsigeligt nok bagud i forhold til de nyeste konkurrenter, men ikke så meget, som man skulle tro.

Skriveydelsen i vores test var ikke langt under det, man ser hos mange 500Mbps-enheder som for eksempel D-Link-kittet. Og i betragtning af, at der er tale om et sæt fra forrige generation, og at prisen er helt i bund (leder du på nettet kan du finde den til under 500 kroner), er det rimeligt nok, at ydelsen er en anelse lavere.

Alt i alt viser dette Linksys-kit, at den afgående 200Mbps-løsning stadig er relevant, navnlig hvis det kniber lidt med pengene. Om ikke andet får man utroligt meget for pengene.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs de andre test her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]