Herren være lovet for 45nm-silicium. Omsider er der krig på kniven på cpu-markedet. Hermed mener vi naturligvis et alternativ til store, stygge Intel. Med lanceringen af den nye 45nm-Phenom II sidste år har AMD omsider en cpu, der kan bide Intel i haserne. Det er en kolossal lettelse, både når det gælder AMD’s fremtidsudsigter og kædereaktionens virkning på konkurrencen. Alle vinder på det.

Hvis AMD ikke havde fremturet, ville Intel sandsynligvis køre videre med dualcore-Pentium 4 på 2,5GHz, og intet ville være sket. I stedet kan vi glæde os over Core i7-processoren med quadcore, otte-thread og det hele. Og vi kan se frem til endnu lækrere chips fra både Intel og AMD i løbet af det næste halvandet år.

Men det hører til fremtiden. Hvilken indflydelse har Phenom II haft på nutiden? Den er faktisk større, end man skulle tro. Indtil for ganske nylig sad Intel solidt på sagerne. I over to år var Intels Core 2-processorarkitektur manges favorit på grund af dens multichannel-hukommelsescontrollere.

AMD havde højst et par gode cpu’er, der gav nogenlunde mening, men kun hvis man allerede havde en AMD-kompatibel maskine, man kunne sætte dem i. På baggrund af det, man kunne få for få måneder siden, ville det være skørt at bygge en ny pc op på AMD-teknologi.

Imidlertid vendte den pludselige injektion af Phenom II op og ned på tingene. Til at begynde med har den udløst en priskrig på quadcoremarkedet. Sandsynligvis ville Intels prisfald – der betød, at nogle quadcoreprocessorer faldt med 40 procent – ikke være sket, hvis Phenom II ikke havde givet Intel et forsvarligt los. AMD svarede på få dage med prisfald på henholdsvis 18 og 17 procent på Phenom II 940 og 920.

Lave priser til alle

Nu kommer AMD med flere – endnu billigere – udgaver af Phenom II-arkitekturen i både quad- og triplecoreversioner, suppleret af den nye cpu-grænseflade med ekstra DDR3-hukommelseslækkerier. Det vender vi tilbage til. Lad os blot sige, at konkurrencen kun bliver skrappere.

Mens priserne på quadcore falder, er der endnu mindre plads til billige dualcoreprocessorer. Hvis man shopper rundt, kan man finde latterligt gode tilbud på en dualcorechip, der er hurtigere end stort set alt, hvad man kunne købe for blot halvandet år siden.

Her tager vi fat i seks chips, som er centrale på markedet: billig dualcore, halvbillig quadcore og quadcore i mellemklassen. Heraf kan du regne ud, at vi ser på de virkelig dyre sager med ophøjet foragt. Bevares, hvis du har så afstumpet et forhold til penge, at det morer dig at brænde 500 kr.-sedler af for øjnene af ludfattige pensionister, kan du naturligvis lige så godt satse på en af Intels absurd bekostelige Extreme Edition-processorer.

Men for alle andre giver det ingen mening. Det skyldes, at de – i modsætning til de dyreste grafikchips – ikke giver nogen ekstrafunktioner, der betyder nok. Alt, hvad man får, er en smule mere clockhastighed og tvivlsomme pralerettigheder.

Bortset fra det er det sværeste spørgsmål dette: Skal man holde sig til sin eksisterende platform eller opgradere til en ny sokkel? Den beslutning er endnu mere kompliceret, efter at AMD er begyndt at lave AM3-processorer. Både den og Intel, der har sin egen nye LGA 1.366-sokkel til Core i7-familien, står derfor i vadestedet.

Det er navnlig iøjnefaldende, når man taler om de to dyreste chips i denne test: AMD’s Phenom II 940 Black Edition og Intels Core i7 920. Ved første øjekast taler den sidstnævnte vældig godt for sig. For små 500 kroner mere end Phenom II får man uden tvivl den fineste processorarkitektur i kristenheden og en absurd hurtig ydelse ved næsten enhver applikation.

Problemet er, at Core i7-processoren kræver mindst en bundkortopgradering. Det er yderligere 2000 kroner, plus de tre stænger DDR3-ram, man sandsynligvis også får brug for. Den integrerede triplechannel-controller kan nok sætte gang i båndbredden, men den rydder også bankkontoen. Vi mener, at Core i7 giver bedst mening sammen med 2GB ram per kanal. Man skal altså føje yderligere 2000 kroner til anlægsbudgettet.

Phænomenalt meget for pengene

I sammenligning er Phenom II et mønster på sparsommelighed. Hvis man allerede har et AM2-bundkort, måske med en dualcore-Athlonprocessor, er det en fortræffelig opgradering. Men hvis man ikke har det, kan man få anvendelige AM2-kort til langt under 500 kroner, og med lidt held kan man simpelthen genbruge sin eksisterende ram.

Hvordan forholder vi os så til den nye Phenom II 810, der formodes at true Intels Core 2 Q6600 som den herskende, når det gælder økonomisk quadcore? På den ene side har den næsten alle de 45nm-fordele og al den ydelse, som 940 leverer, minus lidt L3-cache, til blot 1500 kroner. På den anden side kræver den et nyt AM3-bundkort og et par stænger DDR3-hukommelse.

Det stiller den afgjort svagere som konkurrent på opgraderingsmarkedet. Alligevel er det en økonomisk rimelig vej til en AM3-baseret pc med DDR3-support til de næste par år. Når man tager i betragtning, at AM3 er en helt ny sokkel, og at AMD er tilbøjelig til at lade sine sokler ligge lidt længere på butikkernes hylder end Intels, regner vi med, at den udgør en meget pålidelig opgraderingsmulighed for fremtiden.

Nægter at overclocke

Når det gælder Q6600, var vores seneste møde med denne gamle favorit temmelig særpræget. Dens varige tiltrækningskraft har i høj grad hængt sammen med dens fænomenale muligheder for overclocking. Når man uden videre kan opnå clockhastigheder på 3,5GHz og mere, kan man spørge, hvorfor man skulle overveje de dyrere Core 2-udgaver.

Der er én grund. Man kan risikere at få en chip som vores, der stædigt nægter enhver overclocking. Det er meget muligt, at lidt mere arbejde med vores seneste Q6600 ender med at give lidt højere til loftet. Et nyt bundkort, bios-indstillinger og opdateringer klarer som regel sagerne... med tiden. Men husk: Store overclocks er almindelige, men ikke naturgivne.

Nok så vigtigt er de ikke en del af det officielle sæt af funktioner. Derfor vinder man ikke megen sympati hos forhandleren, hvis man prøver at håndhæve sin reklamationsret på en processor, fordi det ikke er lykkedes at overclocke den til skyerne.

Sidst, og afgjort mindst har vi de billige dualcoreprocessorer. Vi indrømmer, at vi er store tilhængere af quadcore-cpu’er her på redaktionen. Langt hovedparten af pc-applikationer, der har glæde af en højtydende processor, er nu fint med på quadcorevognen. Men disse billige chips skuffer ikke, hvis man ikke vil give meget mere end 500 kroner for en cpu.

Umiddelbart lever AMD’s Athlon X2 7750+ Black Edition på 2,7GHz snildt op til Intels Pentium dualcore-E2180 med en clockhastighed på kun 2GHz. Men selv om Athlons ulåste cpu-multiplikator lægger op til overclocking, er den ydmyge E2180 endnu en Intelchip med ustyrlige muligheder for overclocking. Den kniber sig forbi Athlons topclock på 3,1GHz til 3,2GHz, og det er en stigning på over 50 procent.

Hvem er vinderen? Nok tilbeder vi den nyeste teknologi, men vi elsker billig teknologi, der gør grin med de dyrere slægtninge. Det ville normalt føre til en delt førsteplads til Core 2 Quad Q6600 og Phenom II 940, afhængig af den platform, man har i forvejen. Men du ved, hvad der skete med vores Q6600. Derfor går prisen til Phenom II. En sejr i vores cpu-supertest til AMD? Hvem skulle have troet det?

Dt skal du have i tankerne, når du vælger chip

1 Phænomenal opgradering

Phenom II (45nm) er ikke testens hurtigste cpu. Den pris tager Intels Core i7 i farten. Men den udgør en fremragende opgraderingsmulighed for dem, der allerede har AM2-bundkort.

2 Vælg din sokkel

AMD har indført den nye AM3-sokkel med support af ddr3-hukommelse. Det er i realiteten en fremtidsfunktion, og den har relativt lille indflydelse på ydelsen. AM2-ejere behøver ikke ile med at opgradere.

3 Gang i clocktallene

AMD’s nye 45nm-chips kan vrides, så den sidste dråbe ydelse kommer med. Desuden har 940 Black Edition en fantastisk overclocking-venlig ulåst cpu-muliplikator, der gør det nemt at skrue op for ydelsen.

4 Har du et Intelkort?

På mange måder er Intels processorfamilier Core 2 og Core i7 det bedste, man kan få. Core i7 er afgjort den mest fremtidssikrede. Det er blot en skam, at kompatible bundkort er så dyre. Fordelen går til AMD.