Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Canon sprøjter nye produkter ud

Tilsyneladende har Canon ikke hørt at det er krisetider. For de har netop lanceret 25 helt nye produkter.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Canons halvårlige pressemøde, var det ikke til at se, at det er global finanskrise. Helt i stil med så mange tidligere halvårlige lanceringer fra Canon, var der så mange nye produkter, at det næsten ikke er til at fatte.

25 helt nye lanceringer blev det til denne gang. Lanceringer der er fordelt på printere, kameraer, videokameraer og deres miljørigtige regnemaskiner.

Printere i lange baner

Canon lancerede både de nye såkaldte SFP (single function printer) og MFP (multi function printer). iX7000 var helt klart den mest spændende af de printere der "kun" kunne printe. Printeren er en A3-printer med hele seks farvepatroner, samt en ekstra patron til klar blæk, der gør printeren i stand til at producere skarpe og næsten laserprinterlignende udskrifter, som samtidig holder utrolig længe. Det er ikke en printer som Canon forventer at sælge til private, men mere til det lille kontor. Canon forventer at printeren fåe en pris på omkring 3.499 kroner.

Det var dog specielt på MFP-siden, at Canon havde gang i lanceringen. Ikke mindre end seks nye printere var det blevet til, med priser ligefra 500 kroner til næsten 3.000 kroner, jo udvalget var stort.

Den billigste printer som Canon lancerede var Pixma MP270, der dog stadig var spækket med spændende funktioner, ikke mindst en såkaldt Quick Start teknologi, der gør, at printeren starter lynhurtigt op når der skal skrives ud.

Som en ægte MFP, har den indbygget scanner- og kopifunktion, og en hel masse billedforbedringsteknologier, der skulle sikre de bedst mulige billeder.

For hurtigt at springe videre, så var topmodellen Pixma MP990, der stort set kan alt lige fra at skrive ud, til gå tur med hunden (og så dog ikke helt). Men MP990 kan rigtig meget. For det første har den en dråbestørrelse på kun 1 picoliter, hvilket er med til at give utrolig præcise og flotte billeder. Dernæst er den udstyret med en grå blækpatron til at skire bedre kvalitet ved farveovergange, og så har den en pigmenteret sort blæk til udskrift at tekst i laserkvalitet. Småting som automatisk duplex er naturligvis også med til de kun 2.600 kroner som Canon forventer at sælge dyret til.

Spændende nyt fra kamerafronten

Men vanen tro, var der også meget nyt fra Canons produktion af digitale kameraer, og videokameraer. Uden at skulle gå i detaljer med dem alle, så var det specielt på deres Powershot-serie og naturligvis de nye Ixus-kameraer der blev vist frem, og som fangede opmærksomheden.

Det kamera som specielt fangede redaktionens opmærksomhed var Ixux 200 IS, som har fået såvel en trykfølsom skærm, det er også udstyret med 24 mm vidvinkellinse og 5x optisk zoom. Det skulle vist være en verdenspræmiere.

Kameraet kan, udover at tage billeder, også optage videoklip i High definition (720p), og såvel video som billeder kan vises direkte på hjemmets fladskærm via HDMI-porten på kameraet.

Ixux 200 IS har en billedsensor på 12,1 megapixel, og er udstyret med Canons nyeste DIGIC 4 processor.

Rigtig mange af funktionerne kan styres direktee på skærmen, men der er dog stadig enkelte knapper på selve kameraet.

Canon regner med at Ixus 200 IS kommer til at koste 2.899 kroner.





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere