Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Canon SX280 HS

Billederne står flot og klart, og selv i knap så fordelagtigt belysning får du gode detaljer og fin farvegengivelse.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvom de fleste oftere griber mobiltelefonen end et rigtigt kamera, har de de små kompaktkameraer alligevel deres berettigelse. Der er plads til bedre billedmekanik i de dedikerede kameraer, og Canon viser her på fornem vis, hvor flotte billeder det er muligt at klemme ud af et kompakt kamera.

Canon SX280 HS er baseret på en nu kraftfuld Digic 6-processor, der sammen med en 12,1 megapixel-sensor og et 25 mm vidvinkelobjektiv med 20 x zoom gør et glimrende arbejde. Billederne står flot og klart, og selv i knap så fordelagtigt belysning får du gode detaljer og fin farvegengivelse. Video optages i fuld hd ved 60 fps. Også her er kvaliteten godkendt.

Problemerne opstår, når man kaster sig over de trådløse forbindelsesmuligheder. Canon lover, at kameraet kan kobles til mobil, computer og internet via Wi-Fi, men det lykkedes os kun at få forbindelse til mobilen. På trods af flere forsøg med forskellige computere og forskellige netværk var det umuligt at få pc og kamera til at snakke sammen, og det er os lidt af en gåde, hvad de web-
tjenester kameraet har adgang til, er for nogen. Gps-funktionaliteten er dog upåklagelig, og kameraet rummer et væld af smarte foto-funktioner, så er du villig til at se stort på haltende Wi-Fi-opkobling, får du ikke meget bedre kompaktkamera end Canon SX280 HS. Et oplagt alternativ kunne være at snuppe det lidt billigere Canon SX270 HS, der har præcis samme foto-funktioner, men ingen Wi-Fi og gps.