Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Canon klar med systemkamera af høj kaliber

Canon EOS M5 er den nye konge blandt Canons spejlløse kameraer. Det er det første med den helt nye DGIC 7-processor og deler teknologi med DSLR-kameraer af den bedre skuffe.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Canon har fået kritik for en halvhjertet tilstedeværelse på markedet for spejlløse kameraer. Måske producenten kan få noget af kritikken til at forstumme med det nye EOS M5, der med længder er det mest seriøse systemkamera, vi har set fra Canon. 

Teknologi fra de gode DSLR-kameraer

Kameraet er det første der får glæde af Canons nye DIGIC 7 processor. Den nye processor giver bedre mulighed for at fange de fine nuancer i farver og lys. Samtidig byder den på hurtigere procestid. Den er desuden bedre end forgængeren til at eliminere digital støj i billederne. Tracking er ligeledes forbedret, og det samme er mulighederne for at låse fokus på motivet. Kombineret med Canons helt nye Dual Pixel CMOS AF skal det give lynhurtig og superpræcis fokusering på linje med et DSLR-kamera.

Den nye 24.2 megapixel sensor er opbygget således, at der er ikke er nogen afstand mellem de enkelte pixels. Det maksimerer selve det fysiske sensorområde og øger samtidig lysfølsomheden. Billedkvaliteten forøges derved, mens risikoen for digital støj minimeres.

Den store APS-C sensor giver muligheder for at arbejde med kreativt med dybdeskarpheden, og ISO går helt op til 25,600.

Samlet set rummer EOS M5 således teknologi, man ellers skal op i et kamera som EOS 80D for at få adgang til. 

Hurtige skud

EOS M5 vækkes hurtigt til live og skyder op til 7 billeder i sekundet - eller 9 billeder i sekundet med fast fokus.

Video i fuld HD kvalitet kan optages med op til 60 frames i sekundet. Kameraets 5-akslede stabilisator modvirker rystelser, selv når der benyttes objektiver uden integreret billedstabilisator. Denne funktionen forstærkes, hvis objektivet er forsynet med Dynamic IS.

Nyt design

EOS M5 er designet helt fra bunden. Den indbyggede elektroniske søger er placeret på samme måde som på et DSLR-kamera. Takket være lynhurtige 120 frames i sekundet skal den vise et retvisende billede i enhver situation.

Du kan også bruge den trykfølsomme LCD-skærm som søger. Den er samtidig omdrejningspunkt for betjening af alle de vigtigste funktioner. Det er eksempelvis muligt at ændre fokuseringspunkt eller -zone blot ved at trykke på skærmen.

Kameraet er desuden forsynet med flere funktionsknapper, som brugeren selv kan skræddersy. Der er ligeledes funktionshjul, som betjenes med tommelfingeren og giver nem adgang til eksponeringskontrol.

Alt i trådløse forbindelser

EOS M5 er udstyret med Wi-Fi, NFC og Bluetooth. Det sikrer konstant forbindelse mellem kameraet og en kompatibel smartphone.

Se og overfør billeder fra kameraet, uden at tage det op af tasken. Det skifter automatisk til Wi-Fi, når der er brug for det. Denne funktion kan desuden benyttes til nemt og enkelt at forvandle smartphonen til en fjernbetjening.

Mere end 80 objektiver at vælge imellem

Med en adapter kan EOS M5 benyttes med Canon EF objektiver, så du får glæde af mere end 80 forskellige Canon-objektiver.

Den vejledende pris for EOS M5 + Canon Mount Adapter EF-EOS M er 8.850 kroner. Kameraet kommer på markedet i november.

Fleksibelt objektiv

Sammen med EOS M5 lanceres EF-M 18-150 mm. f/3.5-6.3 IS STM. Et nyt objektiv med 8.3 x optisk zoom, og integreret, dynamisk billedstabilisator, som giver hele 4 blænder mere at arbejde med. Det gør det nemmere at lave håndholdte optagelser, også ved lange brændvidder under dårlige lysforhold.

Dynamic IS funktionen arbejder sammen med den 5-aksede billestabiliseringsfunktion i EOS M5. Det skal yderligere bidrage til knivskarpe optagelser. Objektivet byder desuden på stort set lydløs STM fokuseringsmotor samt 7-bladet, cirkulær blænde, der skal levere en flot Bookeh.

EF-M 18-150MM f/3.5-6.3 IS STM kommer på markedet i december. Den vejledende pris for objektivet alene er 3.910 kroner.

Det sælges også i kit med Canon M5. Den vejledende pris for EOS M5 og EF-M 18-150MM f/3.5-6.3 IS STM + Canon Mount Adapter EF-EOS M er 11.740 kroner.

Alternativt kan EOS M5 købes med Canon Mount Adapter og et EF-M 15-45mm f/3.5 - 6.3 IS STM objektiv til en vejledende pris på 9.790 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere