Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Buffalo LinkStation Pro Duo LS-WV2.0TL

Her får du en køreklar nas-løsning klar til raid med to inkluderede
harddiske på hver 1TB. Med andre ord får man stor potentiel
lagringskapacitet for fornuftige penge.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er tale om en nas, der som de fleste nas har et brugerinterface, der bringer minder frem om et typisk router-interface. Dog fremtræder den lys og venlig og giver fornuftig oversigt over mulighederne.

Skal man klage lidt, er ”case sensitive”-hjælpefunktionen en anelse uoverskuelig med tekst, der består af lange opremsninger uden særlig tekstformatering. Rent fysisk er der tale om tes-tens mindste nas.

Den er i sort plast, har en enkelt usb 2.0-port som eneste eksterne tilslutningsmulighed foruden 1Gbit/s lan-stikket, som alle deltagere her i testen råder over. Støjmæssigt virkede den trods den beskedne størrelse ret støjsvag og vil ikke gøre sig selv bemærket over lidt afstand.

Denne nas understøtter en lang række funktioner. Den er ikke den mest avancerede i testen, men bestemt ganske godt udstykket, som det kan ses af specifikationsskemaet.

Som det vil fremstå, er det muligt at streame multimedieindhold til sin iPhone eller iPad – en funktionalitet, der er ved at brede sig. Tilgang til denne Buffalo kan let opnås gennem den medfølgende Buffalo NAS Navigator-software.

Ud over dette medfølger TurboPC, der automatisk overtager kopiering af data til og fra nas’en efter installation, og Novastor NovaBackup, der er et glimrende og kompetent backupprogram. Energiforbruget topper ved 18 watt i brug og falder hurtigt til små 16 watt derefter.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Andre test i denne serie:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]