Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Brug apps på mobilen, mens du kører bil – helt lovligt

Med mySPIN kan du streame, navigere eller konsultere kalenderen på din smartphone, mens du kører bil.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nu kan du både lovligt og brugervenligt benytte fx navigationen, streaming-tjenester eller din mobiltelefons kalender under kørslen. Smartphone-integrationsløsningen mySPIN fra Bosch forbinder din mobiltelefon med bilen, så du kan betjene den via touchskærmen i midterkonsollen - og altså ikke behøver række ud efter din smartphone. Bosch har udvalgt og modificeret en række apps til kørselsbrug, og de fungerer med såvel iOS som Android (samt Windows på prototype-niveau). Antallet af apps, som tillader mySPIN-funktioner, er steget støt siden 2013 og ligger i dag tæt på 50 – tre gange så mange som sammenlignelige systemer kan mønstre.

Både kendte apps og apps fra nye iværksættere

Bosch har i udvælgelsen af apps særlig fokus på navigation og medie-applikationer såsom TomTom, Parkopedia, hotelseeker og Audials. Bosch begrænser imidlertid ikke sit samarbejde til kendte udbydere som TomTom, men sikrer i kraft af forskellige tilgange, dels at populære apps er til rådighed for brugerne, og dels at innovative, nye udbydere også får mulighed for at nå ud til bilisterne. Et eksempel på det sidste er de ’hackathons’, Bosch arrangerer, hvor programmører, softwareudviklere, designere og projektledere i en kortere periode samarbejder intensivt om at skabe et softwareprogram. Appen Familo er fx blevet til på den vis. Ved siden af de eksterne samarbejder udvikler Bosch også selv apps som eksempelvis Drivelog.

Jaguar, Tencent, JAC og Changan Ford

Jaguar Land Rover har siden 2014 benyttet mySPIN konsekvent, og i Kina bliver OEM-løsningen nu udbredt yderligere. Bosch har blandt andet indgået en samarbejdsaftale med det kinesiske teknologi-selskab Tencent, som er en af Kinas tre største internet-virksomheder. Med tjenester som QQ Musik og mobilkommunikations-appen WeChat når Tencent ud til flere end 500 millioner brugere, og nu planlægger Tencent at optimere en app til mySPIN, der vil gøre et udvalg af virksomhedens tjenester tilgængelige i bilen. Den kinesiske bilproducent JAC vil fra 2016 tilbyde mySPIN i sine nye modeller, og fra 2017 vil bilproducenten Changan Ford ligeledes give sine kunder adgang til en bred vifte af nyttige programmer under kørslen.

Gør bilens egne data brugbare

Takket være mySPINs unikke struktur har den enkelte bilproducent til enhver tid fuld kontrol over, hvilke apps man ønsker at tilbyde sine kunder, hvad der skal ske med de tilgængelige oplysninger, og hvordan brugergrænsefladen skal designes. Alle apps, godkendt til mySPIN, er specielt udviklet til brug under kørsel. I fremtiden vil bilfabrikanter med mySPINs grænseflade også kunne trække på bilens egne data, så eksempelvis det aktuelle dæktryk eller brændstofniveau kan anvendes i applikationer. Hvis fx en tankstation i nærheden tilbyder lave priser, kan chaufføren blive foreslået at tanke der, hvis brændstofmåle ren registrerer, at der snart er behov for det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere