Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Brother sender sine printere i skyen

Nye webfunktioner gør det muligt for Brothers printere at skanne til og printe fra populære internettjenester som Facebook, Picasa, Flickr, Google Docs, Evernote og Dropbox.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En større og større del af dagligdagen for både erhvervsliv, det offentlige og for private foregår i dag på nettet og i smartphones. Derfor har Brother valgt at integrere sine populære printere og alt i en-kontormaskiner endnu stærkere med web og mobiltelefoner.

Det sker gennem en række cloudkompatible printløsninger, som giver Brothers brugere en række nemme, hurtige og effektive måder at fjernstyre print, skan og upload af dokumenter via internet.

I praksis betyder det, at man for eksempel kan udskrive fra sin bærbare pc, mens man er i Sydamerika, og printeren står hjemme på kontoret i Danmark.

En række af Brothers printere er i dag kompatible med tredjepartsleverandørers løsninger som Google Cloud Print. Brother tilbyder også to egne cloud-kompatible servicer – Web Connectivity, som giver Brother-printeren direkte adgang til webtjenester som Facebook, og Brothers Mobile Connectivity, som gør det muligt at udskrive fra eller skanne til en smartphone eller en tablet-pc.

Brothers Web Connectivity kommer i første omgang med topmodellen i Brothers nye linje af inkjet-baserede alt i en-printere, DCP-J925DW. Brugere kan via den indbyggede touchscreen forbinde alt i en-maskinen direkte med sociale netværk som Facebook, billeddatabaserne Picasa og Flickr og med Google Docs.

Billeder og dokumenter kan skannes fra Brother-maskinen og sendes til ens konto hos disse tjenester, eller printeren kan bruges til at udskrive dokumenter fra dem.

Print og skan direkte med mobiltelefonen

Hjertet i Brothers Mobile Connectivity er den gratis iPrint&Scan-app, som var den første app på markedet, der gjorde det muligt både at skanne til og udskrive fra sin smartphone eller sin tablet-pc.

Brother forbedrer løbende den gratis app, som i dag fås til Apple, Android og det nye Windows Phone 7-styresystem.

iPrint&Scan arbejder sammen med alle Brothers nyere alt i en-printere og laserprintere med netværksforbindelse og/eller trådløst netværk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere