Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Er du træt at udfald i signalet fra dit trådløse netværk, når du bevæger dig langt væk fra routeren, eller når en tyk betonvæg spærrer for signalet, så er D-links nye range extender DAP-1520 måske løsningen. Den fjerner døde wifi-zoner og sender trådløse signaler ud til de steder, som normalt er svære at nå i hjemmet.
”Mange oplever, at de mister forbindelsen, når de går ned i kælderen eller står bag en betonmur. DAP-1520 løser dette problem, hvad enten de bruger den nye hurtige standard 11ac eller ældre routere, siger produktchef Marco Stenvall, D-Link AB.
Tilslutningen er ren plug-and-play. Du sætter range extenderen i en stikkontakt og tænder for den, hvorefter dit trådløse netværk får en gevaldig vitaminindsprøjtning overalt i hjemmet.
Virker både til nye og ældre standarder
D-Links nye Wireless AC750 Dual-Band Range Extender (DAP-1520) virker både med den nye 11ac-standard og med ældre standarder som 11n og 11g.
Range Extenderen bruger dualband-teknik og fungerer både på 5GHz- og 2.4GHz-båndet. Da 5 GHz-kompatible trådløse enheder kan tilsluttes til det mindre belastede 5 GHz-frekvensbånd mindskes risikoen for potentielle forstyrrelser. Den giver hastigheder op til 750Mbps.
Produktet er let at konfigurere og tilpasse, hvis brugeren har særlige præferencer, gennem den webbaserede brugerflade. Alternativt kan man også gøre det over smartphonen eller tabletten via D-Links gratis-app Quick Router Setup (QRS).
DAP-1520 er hvid og diskret i designet, så den ikke syner af for meget i stikket. Den kan købes i butikkerne nu til en vejledende pris på 410 kroner.