Bøger gør robotter menneskelige

Bøger gør robotter menneskelige

Robotter skal læse bøger. Noveller, romaner og filmmanuskripter beskriver, hvordan mennesker tænker og handler, og hvad der er rigtigt og forkert. Det skal fremtidens intelligente robotter lære, så de kan blive vores gode hjælpere

Af Flemming Thomsen Foto: Georgia Institute of Technology, Hanson Robotic m.fl.

Låsen er skiftet ud til direktionsgangen, og firmaets administrerende direktør står rød i hovedet spruttende af raseri over, at de to robotter, han selv var med til at bestille i sin tid, nu har overtaget ledelsen af firmaet.

Eller hvad med en hær af terminatorer bevæbnet med laservåben og supersyn, som står opstillet langs vores grænse for at angribe fædrelandet?

De skræmmende fremtidsscenarier florerer, når det gælder fremkomsten af robotter med kunstig intelligens.

Den verdenskendte videnskabsmand Stephen Hawking mener, at robotter med kunstig intelligens i værste fald kan udrydde menne-skeheden.

Se også:  Fremtidens computerchip afsløres i San Francisco

Og han bakkes op af Elon Musk, manden bag Paypal og Tesla, og Steve Wozniak, medstifter af Apple, som har udtalt, ”at computere uden tvivl vil tage over fra mennesker; at computere vil tænke hurtigere end os og vil befri sig for de langsomme mennesker”.

Advarslerne har nu fået forskere fra Georgia Institute of Technology i Atlanta til at udvikle en metode, som skal lære robotter med kunstig intelligens at forstå og tænke som mennesker.

Robotterne skal læse bøger, så de kan blive humane: Tygge sig gennem verdenshistorien, bestsellers og anden litteratur, som beskriver det at være, tænke og handle som menneske.

”Historier fra forskellige kulturer med eksempler på god og dårlig opførsel lærer børn, hvordan man sig acceptabelt i samfundet.

Se også:  Den ensomme underkrop

Vi tror på, at robotters forståelse for for-tællinger kan eliminere psykopatisk adfærd og forstærke valg, som ikke skader mennesker,” forklarer associate professor Mark Riedl, og chef for Entertainment Intelligence Lab.

Ideen er, at robotten skal opleve sig selv som hovedperson i det, den læser, og forstå de valg, hovedpersonen bliver stillet overfor.

Når robotten lever sig ind i historierne, vil den tage værdierne til sig og forstå, at god opførsel belønner sig.

Først når de intelligente robotter forstår os og kender vores sociale protokoller og moral, kan de handle i vores interesse.

En kultur er normalt defineret som en gruppe af personer, som deler tro, vaner og materielle såvel som immaterielle produkter sammen.

At robotter med kunstig intelligens kan lære at blive menneskelige ved at læse bøger, er associate professor Mark Riedl fra Georgia Institute of Technology i Atlanta overbevist om.

At robotter med kunstig intelligens kan lære at blive menneskelige ved at læse bøger, er associate professor Mark Riedl fra Georgia Institute of Technology i Atlanta overbevist om.

Del denne